Hun Duede Ikke af H.C. Andersen | Analyse
- HHX 2. år
- Dansk A
- 12
- 7
- 3204
Eventyranalyse: Hun Duede Ikke af H.C. Andersen | Analyse
Her finder du et eksempel på en analyse og fortolkning af eventyret 'Hun duede ikke' af H.C. Andersen.
I opgaven finder du også en perspektivering til H.C. Andersens liv samt den romantiske periode, som eventyret er skrevet i.
Analysen fokuserer på fortæller, sprog, gentagelser, temaer og kontraster i eventyret.
Opgaven er en besvarelse af Opgave 1, Dansk Eksamen maj 2005 på HHX (forsøg med IT).
Studienets kommentar
En virkelig flot og gennemarbejdet opgave om Hun duede ikke, der kan fungere som inspiration for andre elever, som skal skrive en eventyranalyse! Eleven skriver i et velformuleret og fejlfrit sprog, og hele vejen igennem opgaven er der foretaget flotte fortolkninger af handling og symboler i eventyret.
Uddrag
Foretag en analyse og fortolkning af ""Hun duede ikke"". Vurdér, om ""Hun duede ikke"" er typisk for H.C. Andersens forfatterskab. Inddrag andre af hans eventyr i din besvarelse af spørgsmålet. Tekst 1 H. C. Andersen: ""Hun duede ikke"". Fra eventyrsamlingen "Historier", 1855
'Hun duede ikke' er skrevet i 1855 af H. C. Andersen.
Eventyret handler om en vaskerkone og hendes søn, som lever under meget fattige vilkår. Vaskerkonen slider og slæber hver eneste dag for at kunne have råd til blot de simpleste ting til sønnen, hvilket medfører, at hun gang på gang må ty til flasken. Dette bliver der dog set ilde på af byfogden samt den 'finere' del af samfundet, og mange mener derfor ikke, at hun dur til noget.
En dag drikker hun sig dog alt for fuld og bliver gjort til grin foran byfogden og hans festselskab, da hun må slæbes hjem i seng. Herfra beretter hun om sit liv og hvilken modgang, hun har haft, efter hun fravalgte byfogdens rige bror og i stedet giftede sig med handskemageren. Hun fortæller, at deres mange lånte penge forliste, så handskemageren blev syg og døde senere. Sidenhen har vaskerkonen taget sig af deres søn og kæmpet en brav kamp for at tjene penge.
Dagen efter falder vaskerkonen død om ved åen, men samtidig har byfogden modtaget sin broders testamente i hvilket, at en masse penge er tilskrevet vaskerkonen og sønnen. Disse penge bliver da tildelt sønnen, og byfogden lover at tage sig af ham for at forbedre hans ringe opdragelse fra en mor, som ikke duede.
Eventyret er skrevet i 3. person, hvilket fremstiller handlingsforløbet objektivt, så vi blot forstår personerne og deres holdninger, ud fra hvad de siger og gør. Alt dette bliver beskrevet som om, at forfatteren har været til stede i de aktuelle situationer. Enkelte steder kan der dog være en tendens til, at man også fra en alvidende fortæller får personernes tanker at vide: ”En Skaal varmt Øl med Smør og Sukker gik den skikkelige Maren at lave, det var den medicin, hun troede var den bedste…” (l. 97-98).
H. C. Andersen er i eventyret meget beskrivende i hans præsentation af både personerne, stederne samt klasseforskellene. Heri er det generelle dog, at alt er skrevet meget direkte: ”Der var Strømning i Vandet, thi Vandmøllens Sluser var oppe, Lagenet drev for Strømmen og var nær ved at... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind