Hjernens opbygning

På de følgende sider kan du læse om hjernens opbygning. Eftersom dette er et Psykologi-kompendie, har vi særlig fokus på de områder eller bestanddele i hjernen, som er knyttet til bestemte psykologiske fænomener.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra sektionen om hjernens opbygning.

Hjernens plasticitet

Hjernen er et plastisk organ, hvilket betyder, at den er i stand til at ændre på sin egen struktur. Ændringerne sker som reaktion på de krav, som vores livssituation stiller til den.

Hjernens plasticitet kommer fx til udtryk i forbindelse med indlæring af bestemte færdigheder eller handlemønstre. Studier har vist, at optræning af bestemte typer færdigheder kan medføre strukturelle ændringer i hjernens neurale netværk, så de synaptiske forbindelser bliver særligt tilpasset dén færdighed, som vi har indøvet. 

Hjernescanning af professionelle klassiske musikere har fx vist, at deres hjerner har særligt mange synapser i de områder, som registrerer lyde og toner. Udøvere af regelmæssig meditation ser desuden ud til at have et øget antal synapser i områder relateret til hukommelse og koncentration og et reduceret antal synapser i områder relateret til angst og stress. 

Nogle af de mest dramatiske eksempler på hjernens plasticitet er observeret i forbindelse med hjerneskader og genoptræning. Folk med skader i bestemte områder af hjernen er ofte i stand til at skabe nye neurale netværk gennem de intakte dele af hjernen. Disse personer kan så over tid genvinde nogle af de kognitive eller følelsesmæssige funktioner, som de i første omgang havde mistet. Hjernen kan altså til en vis grad kompensere for de skadede hjerneområder ved at finde alternative ruter gennem hjernen, som signalerne kan overføres gennem. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind