Vores analysehjælp til "Kong Kroisos" går i dybden med fortællingen om Kroisos, som står i Herodots historie, 1. bog, kapitel 6-91. Den er en fast del af pensum i Oldtidskundskab i gymnasiet.
Kroisos var en lydisk konge i 500-tallet fvt, der regerede over et stort rige i Lilleasien (nutidens Tyrkiet). Han herskede bl.a. over de græske bystater, som fandtes dér. Og han var en slags forløber for perserne, der siden overtog hans magt og endte i krig med grækerne. Det er derfor, at Kroisos optræder i Herodots historieværk.
Tekstoversættelsen, som vi benytter, er af Thure Hastrup og Leo Hjortsø og fra 1979. Den findes bl.a. i Hellenere og Barbarer - Udvalg af Herodots historie af Hastrup, Hjortsø og Jorsal.
Indhold:
Her kan du læse et uddrag af analysehjælpen:
Kroisos begår hybris
En central pointe i historien om Kroisos er, at han er overmodig, fordi han tror, at han er hævet over alle andre og er den lykkeligste af alle. Det er med bagtanke om, at Solon skal bekræfte dette, at han spørger ham, hvem der er den lykkeligste, efter at Solon har set Kroisos’ enorme rigdomme:
«[...] Jeg har da nu fået lyst til at spørge dig, om der blandt alle de mennesker, du har set indtil nu, er nogen, du kunne kalde den lykkeligste?« Kroisos stillede dette spørgsmål med den bagtanke, at han selv var den lykkeligste blandt mennesker [...]. (30)
Kroisos tror, at hans enorme rigdomme må kvalificere ham som den lykkeligste, men Solon afviser det. Kroisos’ overmod og mangel på visdom ses også ved, at han ender med bare at affeje og afvise Solon uden at tage hans ord alvorligt:
[...] uden at ofre ham yderligere opmærksomhed lod han ham rejse. Han var fuldstændig overbevist om, at Solon var en tåbelig person, siden han ikke ænsede de goder, man havde [...]. (33)
Kroisos’ hybris kommer frem i formuleringen om, at ...
