Teori

I teoriafsnittet skal man normalt skrive lidt om den teoretiske baggrund for forsøget.

Et kort afsnit om at havvand indeholder salt, kunne være en udmærket lille intro. Du skal dog ikke gå alt for meget i dybden med dette, bare et par linjer. Det ville være rigtig godt, hvis du - for eksempel ved hjælp af Google - kan finde en tabelværdi for saltindholdet dér, hvor du tog din havvandsprøve. Den kan du senere bruge til at vurdere dine forsøgsresultater. 

Havvand indeholder salt 

Havvand indeholder en del salt. Gennemsnitligt består havvand af 3,5 % salt. Det vil sige, at 1 L havvand gennemsnitligt indeholder cirka 35 g salt. Saltet i havvand består af mange forskellige ionforbindelser, men langt det meste er NaCl (natriumchlorid). 

Vi ser her overfladekoncentrationen af salt flere steder i verden:

  • Kattegat: 2,0-3,3 %
  • Østersøen: Cirka 1 % 
  • Vesterhavet: Cirka 3,3 %
  • Middelhavet: Cirka 3,5 % 
  • Det Døde Hav: Cirka 31,5 % 

Som vi kan se, varierer saltkoncentrationen en hel del, alt efter hvor man befinder sig. Østersøen har for eksempel en ret lav saltkoncentration. Det skyldes blandt andet, at der er en del store floder, der udmunder i Østersøen. Floderne indeholder ferskvand, som har en særdeles lav saltkoncentration og dermed virker fortyndende på Østersøen.

Ordet salt har flere forskellige betydninger, så det kunne være godt lige kort at præcisere, hvad du mener med dette ord i denne rapport.

Ordet salt har flere betydninger

Ordet salt har to forskellige betydninger:

Salt i forbindelse med kemisprog

I kemitimerne anvendes ordet salt normalt som et synonym for ionforbindelser.

...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind