Græsk arkitektur

Græske templer

Generelt: Kendetegn, typer, funktioner og perioder

• Overordnede kendetegn:
  • Store og ekstremt symmetriske bygninger.
  • Bygget af enten marmor (typisk) eller kalksten.
  • Omgivet af søjler (enten helt eller delvist).
  • Er ofte udsmykket med skulpturer, typisk på gavlene og/eller på friser.
• De to hovedtyper:
  • Doriske templer - kendetegnet ved den doriske søjleorden, som også kaldes dorisk stil.
  • Joniske templer - kendetegnet ved den joniske søjleorden, som også kaldes jonisk stil.
• Funktioner:
  • At være en jordisk bolig for den gud, som templet er indviet til.
  • At rumme en kultstatue af guden.
  • At være centrum for bystatens tilbedelse og ofringer til guden (ofring foregik uden for templet).
• Templerne, man arbejder med i Oldtidskundskab, er typisk bygget i én af følgende perioder:
  • Tidlig klassisk tid (ca. 480-450 f.Kr.) - kendes ved tidlig klassiske skulpturer i udsmykningen. Fx Zeus-templet i Olympia.
  • Højklassisk tid (ca. 450-400 f.Kr.) - kendes ved højklassiske skulpturer i udsmykningen. Fx Parthenon-templet i Athen.

Doriske templer

• Oprindelse:
  • Stammer fra det græske fastland (det vi i dag kalder Grækenland).
  • Blev oprindelig udviklet i 600-tallet f.Kr.
• Kendetegn:
  • Har doriske søjler - lettest at kende på kapitælet (søjlehovedet), som er enkelt og ligner en pude eller en skål.
  • Er mere enkel og massiv i udtrykket end joniske templer, har lavere og kraftigere søjler.
  • Har friser, som består af skiftevis triglyffer og metoper (kaldes også doriske friser).
  • Kan have kurvatur, dvs. at søjlerne og templet er en smule højere på midten (uden dette ville templet se ud til at være sæ