Eksempel

Her kan du læse et eksempel på analyse af fortællende journalistik. Eksemplet tager udgangspunkt i “Reportage fra Kherson: »Vi har hverken gas eller vand, men det er vores hjem«”, som er udgivet i Information den 16. november 2022.

Analyse af “Reportage fra Kherson: »Vi har hverken gas eller vand, men det er vores hjem«”

Teksten “Reportage fra Kherson: »Vi har hverken gas eller vand, men det er vores hjem«” er udgivet i Information den 16. november 2022. Reportagen handler om byen Kherson, som i det første år af Ruslands invasion af Ukraine var centrum for voldsomme kamphandlinger af flere omgange. Reportagen handler især om, hvordan situationen har påvirket de ukrainske borgere i området. 

Journalisten Morgana Bona fra nyhedsmediet Libération er den oprindelige afsender på reportagen, men hun gør dog ikke så meget opmærksom på sig selv gennem teksten. I stedet prøver hun at leve sig ind i, hvordan de ukrainske borgere oplever situationen. Reportagen er oversat til dansk og udgivet i Information, som primært læses af veluddannede og venstreorienterede læsere. Den har en bred målgruppe, idet krigen i Ukraine er et vigtigt emne af almen interesse. Tekstens pro-ukrainske og anti-russiske vinkel passer også fint sammen med det perspektiv, som langt de fleste danskere har på konflikten. 

Reportagens overskrift nævner tekstgenre og sted, men giver også et citat fra en af personer, som bliver interviewet: “Vi har hverken gas eller vand, men det er vores hjem”. Citatet giver et varsel om tekstens indhold og er med til at skabe nysgerrighed hos læserne,...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind