Forfatningskampen der fører til systemskifte og parlamentarismens indførelse i 1901
- STX 2.g
- Historie A
- 7
- 11
- 3349
Forfatningskampen der fører til systemskifte og parlamentarismens indførelse i 1901
Større opgave i Historie A om forfatningskampen der fører til systemskifte og parlamentarismens indførelse i 1901.
Opgaveformulering
I min følgende opgave vil jeg redegøre for ovenstående og undersøge hvordan Danmark kunne gennemgå en ændring, fra et næsten diktatorisk system, med J.B.S. Estrup i spidsen, til et demokratisk system.
Jeg vil analysere, hvordan det var muligt for venstre-fløjen at indføre parlamentarismen, ved hjælp af en artikel fra tidligere venstre-mand J.A. Hansen og en tale af tidligere politikker og statsminister J.B.S. Estrup.
Til slut i min opgave vil jeg perspektivere systemskiftet i 1901 til år ”systemskiftet” 2001, hvor partiet Venstre, med Anders Fogh i spidsen fik magten i Danmark, og holdt den i to valgperioder.
Indhold
Indledning 2
Forfatningskampen 3
Analyse: Artikel skrevet af J.A. Hansen 6
Analyse: Tale af J.B.S. Estrup 8
Perspektivering 9
Konklusion 10
Litteraturliste 11
Uddrag
Forfatningskampen
Da Danmarks første grundlov, Junigrundloven i 1849 blev underskrevet af Kong Frederik VII (1848-1863), bevægede den danske befolkning sig fra enevælde, ind i en periode, der for dennes samtid var meget demokratisk.
Der skete, med Grundloven, en omfordeling af magten, som nu betød at den lovgivende magt lå hos en rigsdag som bestod af to instanser: Folketinget og Landstinget, den udøvende magt, som lå hos konge og ministerium og den dømmende magt, som lå hos domstolene.
Denne Junigrundlov gav almindelig valgret til både Folketing og Landsting, modsat valgte kongen selv sine ministre, og dermed også regeringen. Skulle en lov vedtages, skulle der være enighed for dens vedtægt i både Lands- og Folketinget og samtidig skulle den nye lov underskrives af kongen, før denne kunne vedtages.
Grundloven gav med ”almindelige valgret” alle uberygtede mænd, over 30, med egen husstand, valgret.
Allerede med junigrundlovens indførelse, havde højre-siden i dansk politik, bestående af den højerestående befolkningsgruppe, hovedsageligt godsejere, deres betænkeligheder, omkring at forøge den almindelige bondes rettigheder.
Dette resulterede i en ny grundlov i 1866, som det lykkedes en gruppe godsejere at få gennemført. Den nye grundlov indebar en ny valgmåde, til valg af medlemmerne i Landstinget. 12 af dem blev nu valgt af kongen, de resterende 54 medlemmer blev valgt af valgmænd, som endvidere blev valgt på følgende to måder: Halvdelen blev valgt af alle folketingsvælgerne og den anden halvdel blev ... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
