Fodbold som træningsform | Rapport
- STX 3.g
- Idræt B
- Ingen givet
- 8
- 1840
Fodbold som træningsform | Rapport
Rapport om fodbold som træningsform, der indeholder meget teori om hvordan kroppen danner ATP.
Her forklares hvordan hjertet sender blodet ud i hele kroppen, og hvordan kroppen tager imod. Der forklares også forskellen på anerob og aerob forbrænding, og der gives eksempler på formler.
Indhold
1) Gør rede for de forskellige energisystemer kroppen bruger til at gendanne ATP
2) Gør rede for kredsløbets opbygning, samt begreberne maksimal iltoptagelse og kondital
3) Gør rede for, hvilke krav en fodboldkamp stiller til kroppens ydeevne afhængigt af, hvor man spiller på banen. Inddrag en eller flere af de vedlagte figurer
4) Vurder ud fra figur 3 hvilken form for træning, der giver den største effekt på kredsløbet
5) Vurder ud fra den vedlagte pulskurve over en fodboldkamp (figur 4), hvilke energiressourcer kroppen benytter sig af hvornår, samt hvordan en fodboldspiller typisk bør træne.
6) Diskuter fordele og ulemper ved fodbold som træningsform. Kom i din diskussion ind på, hvem der typisk spiller fodbold i Danmark, samt hvordan fodbold som idræt er organiseret i Danmark.
Uddrag
2) Gør rede for kredsløbets opbygning, samt begreberne maksimal iltoptagelse og kondital
Der er to kredsløb inden for denne kategori: Det lille kredsløb (lungerne) og det store kredsløb.
Det iltrige blod kommer fra lungerne, og ind til venstre forkammer, og videre til venstre hjertekammer, hvorefter det bliver pumpet ud i hovedpulsåren (aorta). Ilten i blodet ”bindes fast” af hæmoglobin. Ud fra hovedpulsåren, flyder blodet videre ud i arterierne, og der kommer både blod til lever, tarm, nyrer, muskler, knogler, hud og hovedet. Arterierne deler sig ud til mindre blodårer, der kaldes arterioler, og kommer til sidst i de helt små kapillærer. I kapillærerne er der små cellevægge, der hedder alveoler, og i dem sker ...
---
Creatin er et energidepot vi på forhånd har lagret i kroppen. Creatin bruges til spaltning (som set ovenover), og dette kaldes også for ”hjælpemotoren”. Hjælpemotoren hjælper kroppen med at komme i gang med dannelsen af ATP (7-10 sek), fx ved en pludselig spurt til bussen, så er det kun spaltningsmotoren der bruges. Dette er en anaerob proces.
Men hvis nu du ikke nåede bussen, og i stedet beslutter at løbe hjem, vil du begynde at kunne mærke mælkesyren, da det er et affaldsstoffet fra glykolysen. Dette er en anaerob laktacid proces, hvilket der er et eksempel på, på 1 side. Men samtidig med, de anerobe processer er i gang, vil de aerobe processer begynde at tage over, de vil dog aldrig overtage 100%. Du vil nok også finde det mere behageligt, at løbe efter lidt tid, da musklerne er kommet ordenligt i gang, og det er blevet nemmere at danne ATP.
Spaltningsmotoren laver altså kun 2 ATP, hvilket altså gør dette til en hård/svær måde at danne ATP på. Den lettere måde er derfor forbrændingsmotoren, hvor der bliver dannet mere ATP. Forbrændingsmotoren fungerer ved at forbrænde enten sukker (38 ATP) eller fedt (>129 ATP). Denne energi frigøres ved en aerob proces, så den afhænger altså er ilttilførselen. Derfor tager det længere tid for denne motor ”at komme i gang”, da det tager lidt tid inden... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
