SRP om A Clockwork Orange | Engelsk A og Samfundsfag A
- STX 3.g
- SRP (Engelsk A, Samfundsfag A)
- 12
- 24
- 7333
SRP om A Clockwork Orange | Engelsk A og Samfundsfag A
SRP'et indeholder en analyse og fortolkning af Anthony Burgess' roman "A Clockwork Orange" med særligt henblik på subkulturer og resocialisering, og herudover er der i opgaven inddragelse af Thomas Ziehes teorier om pontensering, ontologisering og subjektivering samt Jürgen Habermas' teori om systemets kolonisering af livsverden.
Slutteligt er der desuden en kort perspektivering til fænomenet "Happy slapping".
Studienets kommentar
Du kan også få hjælp til dit Studieretningsprojekt i SRP-bogen. Her guider vi dig i alt fra emnevalg og faglige metoder til opbygning af opgaven.
Få den bedste hjælp til SRP med SRP-bogen.
Indhold
Indledning side 1
Litterær analyse af A Clockwork Orange med fokus på subkulturer
Alex som fortæller og effekten af dette side 2
Om subkulturer side 2
De subkulturelle tendenser i A Clockwork Orange side 3
Redegørelse for Thomas Ziehes teorier om individualiseringen side 5
Ontologisering i A Clockwork Orange side 7
Gruppens behov for intensitet; potensering som kulturelt orienteringsforsøg side 8
Alex og Ziehes subjektivering side 10
Perspektivering til fænomenet Happy Slapping side 12
Analyse og fortolkning af statens rolle i A Clockwork Orange med fokus på resocialisering
Redegørelse for Habermas' teori om systemets kolonisering af livsverdenen side 14
Systemets kolonisering af livsverdenen i A Clockwork Orange side 15
Spørgsmålet om det frie moralske valg og titlen 'A Clockwork Orange' side 18
Konklusion side 19
Litteraturliste side 20
Bilag side 21
Uddrag
Indledning
Igennem 1950'erne gennemgik England en udvikling i byliv, popmusik og ungdomsbander; sidstnævnte, en rivalisering mellem de to voldelige bander Mods og Rockers. Den britiske forfatter Anthony Burgess (1917-1993), der på det tidspunkt var bosiddende i det sydlige England, var i en god position til at observere denne udvikling.
Dette resulterede i, at han i 1962 udgav romanen A Clockwork Orange. Denne roman siges at være hans mest populære, og det endte også ud med at filmen i 1971 blev filmatiseret af den amerikanske instruktør Stanley Kubrick.
Hvad der karakteriser bogen, og gør den helt igennem unik er først og fremmest den dystopiske skildring af et voldeligt og kynisk samfund i 1970'erne, hvor ungdomsvolden er et så udbredt problem, at staten må ty til alternative metoder for at resocialisere de kriminelle.
Men det er i særdeleshed også skildringen af den såkaldte 'anti-helt' og hovedperson Alex, hvor man kan gå til at sige, at Burgess gør Alex' brug af sproget til et lingvistisk kunststykke.
Hvad kan forklare ungdommens voldelige og rebelske handlinger? Vil statens nye og alternative behandling af de kriminelle være moralsk forkastelig? Disse vil forsøge at blive besvaret i følgende opgave, hvor overgangen fra det traditionelle samfund til moderniteten er en gennemgående faktor, der sætter sine spor i romanen.
Gennem en analyse og fortolkning af A Clockwork Orange med inddragelse af Thomas Ziehes teori om individualiseringen vil opgaven fokusere på hvorfor ungdommen og den tilhørende subkultur, der i romanen præsenteres, agerer så voldeligt og autonomt som den gør.
Dertil vil der kort blive perspektiveret til det nutidige fænomen Happy Slapping. Herefter vil der med inddragelse af Jürgen Habermas' teori om systemets kolonisering af livsverdenen forsøges at forklare de samfundsmæssige tendenser, der skildres i romanen, som f.eks. den kyniske resocialisering. Slutteligt vil de forskellige aspekter ved bogens helt centrale spørgsmål om det moralske frie valg præsenteres og fortolkes... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind