SRP om fantasy i Engelsk og Dansk

  • STX 3.g
  • SRP (Dansk A, Engelsk A)
  • 12
  • 25
  • 8187
  • PDF

SRP om fantasy i Engelsk og Dansk

Få inspiration til, hvordan du skriver SRP i engelsk og dansk.

Her kan du se et eksempel på et SRP skrevet i fagene Engelsk A og Dansk A. Med eksemplet kan du få idéer til indhold, sprog og opbygning af dit SRP, og se hvordan et SRP til karakteren 12 ser ud.

Studieretningsprojektet her handler om Fantasy-genren og er skrevet i 2011.

Studienets kommentar

Siden eksemplet blev skrevet, har man ændret på nogle af kravene til SRP, så udformningen kan afvige lidt fra den måde, som et SRP skal skrives og bygges op i dag.

Før i tiden var der fx ikke de samme krav til anvendelse af faglige metoder. Derfor kan gamle studieretningsprojekter nogle gange anvende samme metode i begge fag. I dag er der krav om flere metoder. Hvis du for eksempel laver nykritiske tekstanalyser i begge fag, er du altså nødt til også at inddrage en anden metode.

Derudover skal du ikke længere skrive et engelsk abstract, men et resumé på dansk.

Vi har skrevet SRP-bogen, som giver dig en grundig vejledning i alle dele af arbejdet med SRP. Den er opdateret på alle de nye regler, så du er sikker på at leve op til alle krav.

Indhold

Indledning 3
Fantasy som genre 3
The Lion, the Witch and the Wardrobe og Mio, min Mio 5
Et eventyr? 5
Fra et sted til et andet… 6
… og hvad de fandt på den anden side 6
At fortælle en god historie 8
En frelser er kommet 9
Fristeren, stenmanden og Messias 11
Bag fantasien 12
En børnebog med et voksent budskab 16
Er det fantasy? 17
Konklusion 18
Noter 19
Litteraturliste 21

Uddrag

"Indledning:
Ordet fantasy blev først en del af det danske sprog i 1987. I ordbogen står følgende definition :
Fantasy substantiv, fælleskøn ['fæ:ntasi]
Litteratur eller film som bruger elementer fra magi, myter eller eventyr, og som typisk foregår et andet sted end i den virkelige verden.

Denne opgave beskæftiger sig med fantasy som litterær genre, hvilket til stadighed er en svær størrelse at definere. Der er delte meninger om, hvornår litteratur skal kategoriseres som fantasy, og hvornår det skal kategoriseres som fantastisk litteratur. Selvom fantasy er en fantastisk genre, adskiller den sig fra de fantastiske fortællinger ved brugen af sekundære, magiske verdner.

Jeg ønsker at fordybe mig i denne genre ved at give en definition på, hvad genren indeholder, hvordan den bruges indenfor børnelitteratur, og hvordan den har udviklet sig fra tidlige fantastiske fortællinger for børn, til det som begrebet fantasy i dag dækker over.

Derudover vil jeg ud fra analyse af de to fantasyromaner The Lion, the Witch and the Wardrobe af C.S. Lewis og Mio, min Mio af Astrid Lindgren (der begge er skrevet i starten af 50'erne) se på, hvilken rolle barnet har i fantasy, og hvordan værdier og normer er formidlet til børn i disse romaner. Jeg vil derefter diskutere, hvorvidt bøgerne udelukkende er skrevet til den barnlige læserskare eller om de også henvender sig til et voksent publikum, samt hvordan romanerne passer ind under genren, som den beskrives i redegørelsen.

Jeg arbejder indenfor fagene engelsk og dansk, som benytter sig af samme metoder. I denne opgave er det analyse og fortolkning. Den teori, der bliver brugt i redegørelse og vurdering, er hovedsageligt fundet i antologien På fantasiens vinger, der omhandler fantastisk litteratur for børn og unge, samt i Anne Karlskov Skyggebjergs Den fantastiske fortælling i dansk børnelitteratur.

Under afsnittet Fantasy som genre redegøres der for selve genren. Derudover bliver der gennemgået nogle konkrete eksempler på litteratur, der har været skelsættende indenfor genren, og som har været medvirkende til at forme fantasy, som vi kender det i dag.

I afsnittet The Lion, the Witch and the Wardrobe og Mio, min Mio findes der en komparativ analyse og fortolkning af de to romaner. Der er lagt vægt på barnets rolle i fortællingerne, samt hvilke ting forfatterne har ønsket at formidle til læserne.

I afsnittet En børnebog med et voksent budskab findes en diskussion omkring hvem bøgerne er skrevet for og i afsnittet Jamen, er det fantasy? findes en vurdering af hvorvidt de to analyserede romaner kan betegnes som fantasy."... Køb adgang for at læse mere

SRP om fantasy i Engelsk og Dansk

[6]
Bedømmelser
  • 20-12-2016
    Jeg brugte den for at sammenligne formalia og struktur, så kiggede ikke så meget på selve indholdet. Men det viser godt hvordan dansk og engelsk kan spille sammen!
  • 12-12-2013
    Fantastisk opgave, der opfylder alle krav til en god SRP
  • 21-01-2017
    Givet af HHX-elev på 3. år
    rigtig rigtig god opgave
  • 16-12-2015
    Givet af 3.g'er på STX
    Rigtig god og dybdegående