Fallit

I denne analysehjælp hjælper vi dig med at analysere og fortolke novellen “Fallit”. Novellen er skrevet af Jan Sonnergaard til novellesamlingen Radiator, som udkom i 1997.

Du får resumé og arbejdsspørgsmål. Det kan hjælpe dig godt i gang med at få hul på teksten. Derefter får du hjælp til de centrale dele af analysen, ligesom du til sidst får hjælp til at fortolke novellen. 

Du kan også høre vores podcast, hvor vi vender novellen grundigt.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Fogedens bløde magtudøvelse er ubehagelig for jeget

Fogeden er en autoritetsperson, der lader, som om han ikke har nogen autoritet. Han har en magtposition i forhold til jegfortælleren, men han forsøger at benægte, at han har nogen reel magt. 

Fogeden anvender i virkeligheden blot sin magt på en såkaldt ”blød” måde. Han er venlig, imødekommende og undskyldende – men resultatet er i sidste ende det samme. Han vurderer jeget ejendele og fortæller sine overordnede, at han ikke vil være i stand til at betale tilstrækkeligt af på sin gæld. 

Hans bløde stil har en afvæbnende virkning, som faktisk gør oplevelsen endnu ubehagelig for jegfortælleren:

Han så op på mig med vandede, anonyme øjne, som skræmte livet ud af mig, og jeg troede et kort øjeblik, at han ville lægge en trøstende hånd på mine skuldre. Han vil røre ved mig nu, tænkte jeg, og mærkede, hvordan alt begyndte at skride. De vandede øjne iagttog mig, og han så lige igennem mig.

Fogedens sympati er næsten uudholdelig for jegfortælleren. Den føles nedværdigende og ydmygende. Et eksempel på ydmygelsen er fogedens insisteren på at betale for den øl, han deler med jegfortælleren. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Fallit

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.