SRP om thalidomid i Biologi A og Kemi A
SRP om thalidomid i Biologi A og Kemi A
SRP'et starter med en introduktion til begrebet kiralitet og dennes relevans inden for lægemidlers virkning og videreudvikling. Studieretningsprojektet er skrevet i fagene Biologi A og Kemi A.
Herefter beskrives de misdannelser, som thalidomid har forårsaget, ligesom de teorier hvormed denne virkning er kommet bliver vurderet og kommenteret, og slutteligt beskrives thalidomids renæssance som lægemiddel i kræft- og spedalskhedsbehandling, og en vurdering af det terapeutiske potentiale bliver givet.
Lærers kommentar
"Yderst imponerende" - den blev på mine vejlederes anbefaling indsendt til konkurrencen Unge Forskere, hvor den nu er kommet i finalen.
Studienets kommentar
Brødteksten har et omfang der svarer til 30 normalsider. Dette er langt mere end hvad et SRP normalt skal (eller må) fylde. SRP på meget højt niveau.
Du kan også få hjælp til dit Studieretningsprojekt i SRP-bogen. Her guider vi dig i alt fra emnevalg og faglige metoder til opbygning af opgaven.
Få den bedste hjælp til SRP med SRP-bogen.
Indhold
Abstract 2
Indledning: Thalidomid – hvad er det? 3
Stereoisomeri og kiralitet 3
Hvad er kiralitet? 3
Navngivning af kirale forbindelser 4
Konfigurationel navngivning af thalidomidmolekylet 6
Stereoselektiv farmakologi 6
Generelle principper og teoretiske forhold i stereoselektiv farmakologi 7
Forskelle i den terapeutiske virkning af stereoisomerers enkelte enantiomerer – effekt, styrke og antagonisering 7
Stereospecificiteten i thalidomids farmakologiske virkninger og bivirkninger 8
Racemisering 8
Stereoselektivitetens indflydelse på lægemiddeludvikling og -syntese 9
Asymmetrisk syntese 9
Metoder og principper i asymmetrisk syntese 10
Delkonklusion på problemstillingen 10
Molekylets kemiske opbygning og sammenlignelighed med andre lægemiddelstoffer 11
Stereoselektiviteten i thalidomids farmakologiske egenskaber 12
Metabolisme, toksicitet og biotilgængelighed 12
Struktur-aktivitetsforhold for thalidomidanaloger 13
Delkonklusion 13
Typer af misdannelser hos thalidomidpåvirkede fostre 14
Sårbare perioder for thalidomidinducerede skader i fosterlivet 15
Nyere sager om thalidomidbørn, samt en bemærkning om thalidomidsagens indvirkning på lægemiddeludviklingen 16
Teorier om opståelsesmåden for thalidomidinducerede misdannelser 16
Hypoteser involverende frie radikaler (ROS) 17
Thalidomids antiangiogene virkning og teratogenicitet 18
DNA-interkalation som forklaring på thalidomids virkning på fostre 19
Sheshkin og brugen af thalidomid i behandlingen af ENL 20
Virkningsmekanisme over for ENL 20
Brugen af thalidomid og thalidomidanaloger i behandlingen af myelomatose 21
Kort om sygdommen 21
Brug af thalidomid og thalidomidanaloger i behandlingen af myelomatose 21
Virkningsmåden for thalidomid og dens analoger i behandlingen af myelomatose 22
Bivirkninger hos thalidomid i forhold til lenalidomid 23
Delkonklusion vedrørende teratogenicitet og terapeutisk potentiale 23
Samlet konklusion 24
Citerede værker 25
Bilag 1 – liste over termer, som bruges synonymt i opgaven 32
Bilag 2: Billede af dødfødt barn med thalidomidinduceret ameli af overekstremiteterne og fokomeli af underekstremiteterne 33
Bilag 3: Liste over misdannelser, som er blevet forbundet med thalidomids påvirkning af fosteret 33
Bilag 4 – billede af ENL-noduli på benene før og efter behandling med thalidomid 35
Uddrag
Indledning: Thalidomid – hvad er det?
Thalidomid er et lægemiddelstof, som oprindeligt blev udnyttet for dets sedative og antiemetiske virkning, som bl.a. skulle hjælpe kvinder, som led af kvalme under graviditeten. Snart efter stoffets indførelse på markedet i 1950'erne i flere europæiske lande blev det klart, at mange af de mødre, som indtog stoffet, senere hen fik børn med alvorlige misdannelser, især på ekstremiteterne, hvorfor stoffet hurtigt blev taget af markedet.
Allerede efter et par år blev stoffets gavnlige effekt på den alvorlige hudlidelse leprareaktionen, som sker hos patienter med spedalskhed, opdaget. Senere hen er man begyndt at bruge stoffet i behandlingen af ellers udsigtsløs knoglemarvskræft og andre neo-plasier, idet thalidomid har vist sig at kunne hjælpe immunsystemet til at bekæmpe kræften, når alle andre behandlingsmuligheder er opbrugt.
Thalidomids kemiske opbygning har vist sig at være meget vigtig for forståelsen af stoffets virkningsmåde. Således findes der to spejlbilledformer af stoffet, hvoraf den ene virker teratogent og immunmodulerende, mens den anden sedativt og mod nausea gravidarum (graviditetskvalme).
Denne SRP-opgave vil ud fra den seneste viden forklare, hvordan thalidomid virker på fosteret og på dets terapeutiske indikationer, samt ved hjælp af sammenligninger af det oprindelige thalido-midmolekyle med dets nyere analoger kunne danne en forståelse for stoffets struktur-aktivitetsforhold.
Dog vil jeg først starte med at give en introduktion til begrebet kiralitet, og redegøre for dets relevans i farmakologien og udviklingen af nye lægemidler, illustreret med eksempler... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
