[0]

Et svin i Berlin

I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere og fortolke reportagen “Et svin i Berlin”. Reportagen er skrevet af Morten Sabroe i udgivet i Information den 2. januar 1990.

Vi giver dig resumé og arbejdsspørgsmål, som kan hjælpe dig i gang med teksten. Så gennemgår vi de centrale elementer i analysen. Til sidst får du hjælp til fortolkningen

Du kan desuden lytte til podcasten, hvor vi går helt tæt på teksten.

Analysehjælpen giver dig en grundig indføring i, hvordan du kan gribe dit arbejde med reportagen an. Du kan både bruge analysehjælpen, hvis du skal skrive om den eller forberede dig til en time. 

Her kan du læse vores generelle råd om brug af analysehjælp.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Sproget er ofte spørgende og essayistisk

Reportagens stil er ofte essayistisk og spørgende. Morten Sabroe fremsætter ikke noget klart budskab eller nogen konklusion. I stedet præsenterer han læserne for sine prøvende og usikre overvejelser. 

Det kommer f.eks. til udtryk her i hans undren over, hvem den mystiske mand i mængden mon er:

Hvad så han for sit blik? Hvad var det, der ophidsede ham på denne nat, der på en gang virkede besættende og skræmmende?

Sabroe sætter også spørgsmålstegn ved, om begivenhedens betydning overhovedet er trængt ind i hans bevidsthed endnu:

Jeg kan sige en masse ord om frihed, men kommer de fra mit hjerte?

Den spørgende, essayistiske stil drager læserne med ind i hans overvejelser. Vi får et indblik i, hvor forvirrende og desorienterende det er at stå midt i en verdenshistorisk begivenhed. 

Samtidigt leder spørgsmålene os i retning af selvransagelse. Bør vi være mere kritiske over for vores begejstring over begivenhederne? Bør vi være mere kritiske over for vores eget samfund? 

Den ironiske tone andre steder i reportagen antyder svaret. Vi hører om dumme amerikanske turister, der hugger løs på det forkerte murværk, og om tanketomme unge danskere, der bare tager afsted til festen uden at have et sted at bo.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Et svin i Berlin

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.