Essay om kulturmøder - Oplevelser fra Istanbul

Uddrag

Marts, koldt, klamt, regnvejr. Kort beskrivelse af Danmark, som det så ud inden jeg pakkede min kuffert og drog til Istanbul, der hvad jeg ikke helt selv var klar over til start, ligger i Tyrkiet. I ugerne op til afrejse gjorde vi det os i klassen klart, at dette land grænser op til Asien, ikke er en del af EU og at det desuden er et muslimsk land uden eksisterende ligestilling. Vi gjorde os selv bevidste om vore egne fordomme om nationale stereotyper, som ville give os et bredere syn i vore observationer i landet. Jeg fandt hele situationen en anelse fjollet, da jeg ikke selv mente, at jeg lå inde med disse ”fordomme om nationale stereotyper”. Selvfølgelig var jeg da ikke en af dem, som dømte fremmede på forhånd, det ville da være for fjollet og ikke mindst dumt. ”Det er slet ikke fair at dømme folk på forhånd, når man ikke har mødt dem, og da slet ikke en hel befolkning,” tænkte jeg ved mig selv, og pudsede den glorie, der skinnende og ren hang over mit hoved.
Men da jeg ankom til Istanbul, blev jeg en hel del klogere... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind