Det danske og det amerikanske valgsystem

  • STX 1.g
  • AT (Samfundsfag A, Engelsk B)
  • 10
  • 10
  • 2478
  • PDF

Det danske og det amerikanske valgsystem

Rapport om det danske og amerikanske politiske system. Ydermere en beskrivelse af det politiske med udgangspunkt i en artikel med titlen: ”How long will America lead the world?”

Uploaders kommentar:
Vi har lavet en redegørelse for artiklen for artiklen der ligger som bilag til rapporten.

Uddrag

I Danmark er linjerne mellem de tre magter ikke så rene. Regeringens ministre sidder med i folketinget, og er med til at vedtage love. Og domstole hører under justitsministeriet der fører kontrol med dem. Derfor kan man ikke tale om en total tredeling af magten i Danmark. Men idéen med at de tre parter skal holde hinanden i skak er intakt gennem mulighed for mistillidsvotum osv.
I USA adskiller man de tre magter, de overlapper ikke hinanden på nogen måde, kongressen kan komme med en lov, som præsidenten vil stå for eller imod, og så er det nødvendigt at stemme. Dog er det mulig for præsidenten at lave lovforslag men han har reelt intet at gøre i kongressen. Den skarpe afgrænsning mellem de tre magtinstanser er med til at holde korruption og magtmisbrug nede. I Danmark er regeringen den udøvende magt, der bestemmer og fører lovene videre, hvor i USA er alle de tre former, altså den lovgivende - udøvende og den dømmende magt til sammen der er kaldet regeringen.

Lovgivende forsamlinger
Både i Danmark og USA har man som lovgivende magt en form for parlament, hvis vigtigste opgave er at lave og godkende love.
I Danmark hedder den lovgivende forsamling folketinget. Der sidder 179 medlemmer hvorfra fire repræsenterer Grønland og Færøerne. Før 1953 var folketinget sammen med landstinget del af et to-kammret styresystem kaldet rigsdagen. Landstinget blev sat ud af funktion i 1953, siden da har Danmarks parlament været et et-kammersystem. Man bliver valgt for fire år ved forholdstalsvalg (også kaldet direkte valg). Lovforslag bliver behandlet og godkendt i folketinget og skal formelt skrives under at dronningen, der dog ikke har nogen reelt magt. Folketinget kan nedsætte udvalg for at afklare situationer det skal tage stilling til. Alle folketingets beføjelser og pligter er skrevet ned i Danmarks forfatning, grundloven.
I USA hedder den lovgivende forsamling kongressen (United States Congress). Den består af to kamre eller huse. Senatet og Repræsentanternes hus.
I senatet sidder 100 senatorer, to fra hver stat uafhængigt af statens størrelse og indbyggertal. Man bliver valgt til senatet for seks år, valgene er forskudt så ca. en tredjedel er på valg hver andet år.
Repræsentanternes hus har 435 stemmende medlemmer som er på valg hver andet år. Medlemmerne bliver valgt fra staterne på basis af indbyggertal, således at større stater har flere mandater. Valget til kongressen foregår samtidigt som præsidentvalget, men er fuldstændigt uafhængigt af det.
Lovforslag skal godkendes i begge kamre, hvorefter de sendes til underskrift hos præsidenten der har vetoret. Hvis han vælger at benytte sig af sin veto sendes forslaget tilbage til kongressen, hvor det stadig kan blive vedtaget, hvis der er 2/3-dele flertal i begge kamre. Udover behandling og vedtagelse... Køb adgang for at læse mere

Det danske og det amerikanske valgsystem

[1]
Bedømmelser
  • 31-05-2012
    Givet af 2.g'er på STX
    Fine sammenligninger. anbefales