Her får du hjælp til analysere Tove Ditlevsens digt "Der bor en ung pige". Vi har særligt fokus på følgende analysepunkter:
Hvis du har behov for mere hjælp til din analyse af digtet, kan du tage et kig på vores vejledning til digtanalyse:
Sproget er bygget op omkring en modsætning mellem drømme og realiteter
Novellen sprog er bygget op omkring en grundlæggende modsætning. På den ene side har vi drømmene, idealer og barndommens verden. På den anden side har vi de barske realiteter, voksenlivet, virkelighedens verden. Modsætning bliver udtrykt tydeligt her i strofe fem:
så blev du tilbage i barndommens undrende land,
mens jeg går omkring og er til i en verden af stene.
Der er en modsætning mellem ”barndommens undrende land” og ”en verden af stene”. I barndommens land er alting stadig muligt. Her lever man fuld af nysgerrighed, forundring, drømme og forhåbninger.
I dens voksnes virkelighed er alting tungere. Det er en verden af sten, som man ikke bare flytter rundt på. Metaforen ”en verden af stene” udtrykker også en følelseskulde og en lukkethed, som står i modsætning til det ”undrende” barndomsland.
Det er, som om man må have et hjerte af sten, hvis man skal kunne leve med virkelighedens barske realiteter. Barndommens naivitet og optimisme har trange kår.
Men det lyriske jeg har alligevel formået at bevare en lille del af barndommens land. Den unge pige bor stadig i hende. Selvom det kun er som ”en spinkel og vigende skygge”, så er lidt af ungdommens livskraft dog endnu bevaret.
