Den syge mand | Det Osmanniske Riges fald

Uddrag

Det osmanniske system var indrettet således, at sultanen havde al magt. Alle var underlagt sultanens magt og han var troens ultimative beskytter og forkæmper. Han måtte dog ikke etablere love som var i modstrid med koranen, Guds lov, og derfor kan sultanens magt diskuteres. Det var nemlig ikke ham, men koranens officielle fortolkere (muftierne), som udviklede lovene, og fortalte sultanen hvad han måtte og hvad han ikke måtte. Sultanen var dog den mægtigste, han var Guds stedfortræder på jorden, og man skulle adlyde ham .
Sultanen var nøglefiguren i retfærdighedens cirkel, som skulle opretholde balancen i samfundet. Retfærdighedens cirkel (Bilag 2) går ud på, at sultanen som nøglefigur havde brug for sine soldater for at opretholde sin magt, så han kunne styre med sharia, som skulle opretholde staten. Der fandtes dog ingen soldater uden rigdom, og den rigdom skulle bønderne sørge for. For at bønderne også var tilfredse og produktive, beskyttedes de af sultanen, som øvede retfærdighed. Samfundet sås som en have og staten sammenlignedes med muren omkring haven. Kunne man opretholde balancen i retfærdighedens cirkel, herskede der harmoni og retfærdighed i samfundet .
Sultanens soldater bestod af janissarer (elitekorpset), de mange ryttersoldater, sipahierne og andre soldater. De interessante er i forhold til min opgave janissarerne og sipahierne. Janissarne udgjorde det frygtede og højt respekterede elitekorps. Når osmannerne erobrede nyt land, udvalgte de små kristne drenge og tog dem med tilbage. De blev specielt trænet og opdraget til at være kampdygtige soldater, ivrige muslimer uden frygt for døden. Der blev også udvalgt drenge fra sultanens eget land. De blev kaldt cilik, mens de drenge som blev taget fra fjendens land blev kaldt pendik. Sipahierne blev ikke betalt med penge, men med jord. De fik tildelt jordbesiddelser (timarer), og hver sipahi skulle kunne udruste bevæbnede ryttere. Da Det Osmanniske Imperium ekspanderede løbende, erobrede man nyt jord, som man ofte tildelte sipahierne, og på denne måde voksede sultanens hær konstant. Ved en sipahis død, gives hans jordbesiddelse altid til en anden soldat, så disse jordbesiddelser altid var i hænderne på kampklare soldater. De udgjorde i 1585 ca. 200.000 af soldaterne i sultanens hær .


DET MILITÆRE FORFALD OG BØNDERNE

Sipahiernes funktion som skatteopkrævere var, sammen med deres pligt om at udruste bevæbnede ryttere, meget vigtig for retfærdighedens cirkels opretholdelse. Skattebetalerne var bønderne. Da priserne på udrustning og forplejning til krigstogt steg kraftigt pga. stigende priser i den internationale handel, kunne sipahierne ikke længere opfylde deres... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind