Resuméer af kapitler

Handlingen i hovedtræk

Den kroniske uskyld (1958) af Klaus Rifbjerg begynder under anden verdenskrig og følger hovedpersonerne gennem ca. ni år fra mellemskolen til efter gymnasiet. Den ene hovedperson er Tore. Den anden er Janus, der fungerer som romanens jegfortæller. Hans holdninger og indsigter farver fortællingen, der samtidig er ét stort flashback.

Janus møder Tore i mellemskolen. Tore er anderledes: Med sit sorte hår og sin solbrændthed ligner han næsten en indianerhøvding, og så kan han underholde og charmere både klassekammerater og lærere. Mens Janus er usikker på sig selv, er Tore selvsikker og optimistisk omkring livet. De to bliver straks nære venner og følges ad i tykt og tyndt.

Der opstår dog en krise i venskabet, da Tore skal flytte fra København til Aalborg. Hans mor skal giftes og have barn med manden Poul. Janus er knust over adskillelsen, men efter tre måneder er vennen tilbage. Moderen fremprovokerede en abort på sig selv, da Poul forlod hende. Janus har svært ved at se sin ellers så stærke ven være så rystet.

Drengene begynder senere i gymnasiet sammen, og i 2.g møder Tore Helle. Det er kærlighed ved første blik - også for Janus, der følger med fra sidelinjen. Han kan ikke overskue tanken om at miste sin nære relation til Tore, så han indstiller sig på at være tredje hjul. De tre bliver et ubrydeligt trekløver. Om søndagen går de tur i skoven, som bliver et fristed for dem, hvor krav fra forældre og lærere ikke kan nå dem. Helle er dog underlagt strenge regler af sin dominerende mor, den fornemme fru Junkersen. Af samme grund tør Helle ikke gå i seng med Tore.

Janus får nok af at være jomfru og klarer sagen med en tilfældig kvinde på et værtshus. Bagefter føler han sig beskidt og mener, at han har forrådt den naturlige rækkefølge: Det burde ...