Analyse

Her får du hjælp til at analysere novellen “Den sidste Balkjole”. Den er skrevet af Herman Bang og udgivet i 1887. Analysen ser nærmere på:

Hvis du har brug for mere hjælp til analysen, kan du bruge vores vejledning til novelleanalyse: 

Novelleanalyse

Denne analysemodel til noveller er tænkt som en hjælp til dig, der skal analysere en novelle i dansk. Den kan bruges som inspiration til alle typer af noveller, og den er god, uanset om du skal skrive opgave eller skal til eksamen.

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Fortælleteknikken er impressionistisk

Novellens fortælleteknik bærer præg af, at det er en impressionistisk novelle. Den impressionistiske skrivestil har som mål at beskrive personer, miljøer og begivenheder gennem en serie af løsrevne indtryk. Der er dermed ikke fokus på at fortælle en sammenhængende historie. Dette påvirker også fortælleteknikken.

“Den sidste Balkjole” bliver fortalt af en ret tilbagetrukket fortæller. Faktisk er det, som om fortælleren gemmer sig bag det, personerne siger i form af dialog eller dækket direkte tale. Kun enkelte gange træder fortælleren frem med en fortællerkommentar. 

Et eksempel er den første scene, hvor Emma, Antonie og moren sidder samlet omkring Antonies balkjole, som hun syr flittigt på: 

Hvor flinkt de flittige Fingre flyve frem mellem alle de Skyer af Plisséer og Volanter. Og mens Antonie syer, bøjer Moder og Søster Emma sig frem og ser til. De snakker alle med Ansigterne ind mod Lampen.
- Ja - saa skulde der da endelig danses en Gang igjen - paa et rigtigt Bal. Gud skulde vide det - det var saamæn ogsaa længe nok siden. [...] Nej - de sidste Par Aar havde været drøje for unge Piger.
“De sidste Par Aar” var egentlig otte-ti.

Kvindernes samtale er gengivet som dækket direkte tale. Den tilbagetrukne fortæller hjælper ikke med at holde styr på, hvem der siger hvad, eftersom der fx ikke står “siger Emma”. Det kræver mere af os som læsere. 

Men i citatets sidste sætning træder fortælleren frem med en kommentar: “ ‘De sidste Par Aar” var egentlig otte-ti.’ ” Med denne præcisering antyder fortælleren over for os, at kvinderne ikke har opdaget, at tiden er løbet fra deres planer om ægteskab. 

Det gælder generelt hele novellen, at fortællerens kommentarer ofte omhandler tidens gang. Dermed peger fortællerkommentarerne på det centrale problem: at en kvinde har en stram deadline til at tiltrække en ægtemand, inden hun regnes som gammel. 

Derudover viser citatet, at fortælleteknikken er præget af ydre syn på personerne. Vi får ikke noget at vide om den følelse af forventning, som kvinderne mærker. Men det antydes af deres samtale og deres handling med at sidde optaget af balkjolen. 

Novellens første scene er også et eksempel på scenisk fremstilling. Scenen beskrives nemlig gennem detaljer (fx Antonies fingre, der syr) og dækket direkte tale. Det gør scenen livagtig, som om vi selv var en flue på væggen. 

Novellens fortælleteknik er altså præget af særligt en tilbagetrukket fortæller, ydre syn og scenisk fremstilling. Disse elementer er typiske i impressionistiske tekster.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind