SRP om Demokrati i Danmark i Samfundsfag og Historie

SRP om Demokrati i Danmark, skrevet med brug af fagene Historie A og Samfundsfag A - I opgaven giver jeg blandt andet en redegørelse for udviklingen af det danske demokrati fra Grundlovens indførsel i 1849 til 1953, samt en diskussion af magtbegrebet i det danske samfund i dag, set med forskellige demokratiopfattelser.

Opgaveformulering

• Redegør for det formelle demokratis udvikling i Danmark i perioden fra 1849 til og med 1953?
• Analyser befolkningens deltagelse i demokratiet i Danmark siden starten af 1970’erne og i dag?
• Diskuter magtbegrebet i dagens Danmark ud fra forskellige demokratiopfattelser?

Lærers kommentar

Flot, men der mangler lidt på historiedelen.

Studienets kommentar

Bemærk: I dette SRP er der ikke analyseret kilder i historie. Du kan stadig bruge opgaven som inspiration til emne og indhold, men husk at din opgave skal indeholde en analyse af konkret kildemateriale for at få en god karakter.
Du kan også få hjælp til dit Studieretningsprojekt i SRP-bogen. Her guider vi dig i alt fra emnevalg og faglige metoder til opbygning af opgaven.

Få den bedste hjælp til SRP med SRP-bogen.

Du kan også læse om Grundloven fra 1849 i vores kompendium om demokratiet i Danmark.

Indhold

Problemformulering 2
Abstract 2
Indledning 2
AD 1 3
1849 – Et skridt mod et demokratisk styre 3
1864 – Systemskiftet 5
1915 – Ligestilling blandt mænd og kvinder 6
1953 – Etkammersystemet 7
Delkonklusion 8
AD 2 8
Græsrodsbevægelser 8
Interesseorganisationer og politiske partier 10
Brugerbestyrelser 13
Delkonklusion 14
AD 3 15
Demokratiopfattelser 15
Hal Koch 15
Alf Ross 16
Fire demokratiske styreformer 16
Græsrodsbevægelser 18
Uddannelseseliten 19
Kapitalmagt 20
Mediernes magt 21
Delkonklusion 22
Konklusion 23
Litteraturliste 25
Bilag 28

Uddrag

"Indledning:

Demokrati betyder oversat et folkestyre. Danmarks Riges Grundlov er det danske folkestyres vigtigste dokument, idet det er den formelle ramme om det demokratiske system, og den berammer de fundamentale regler og love i demokratiet.

Demokrati handler grundlæggende om rettighed, deltagelse og identitet. Men hvad, der er godt og skidt for demokratiet, handler i virkeligheden om, hvilket demokratiideal vi har. Når vi snakker om demokratiidealer, kan det deles op i tre punkter.

1) Medborgerskab: Hvem er folket? Er det de rige? Er det mændene? Er det dem over 18 år? Kort sagt hvem har mulighed for at være politisk aktiv og en del af et fællesskab.

2) Procedure: Hvordan får vi demokratiet til at fungere? Er det ved direkte demokrati, hvor man kan stemme direkte ved valg – hvilket vi f.eks. gjorde, da vi skulle stemme om suverænitetsafgivelserne til EU - eller er det indirekte, hvor vi medborgerne vælger nogle repræsentanter, og så er det dem der træffer beslutningerne.

3) Politik: Hvor meget skal demokratiet egentlig blande sig i? Er det kun på det offentlige plan, eller er det helt ned på familieniveau? På hvilken måde opnår man socialretfærdighed?

Derudover har vi også nogle politik opfattelser, og det er dem sammensat med demokratiidealerne, der gør det hele mere kompliceret.

I politik kan vi grundlæggende have to opfattelser.

1) Aggregere: Vi har et samfund med mange interesser, og derfor bliver vi nødt til at vælge engang i mellem.

Man aggregere interesser, og det er det, der er det politiske perspektiv. Hvor mange interesser kan vi få med på vognen. 2) Integrere: Tanken om at være med i et fællesskab. Det er den grundlæggende kerne af et fællesskab, som vi skal finde ud af."... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind