De levendes land

I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere digtet ”De Levendes Land” af N.F.S. Grundtvig. Digtet er skrevet i 1824 og er også udgivet under titlerne "O Kristelighed" og "Jeg kender et Land".

Vi gennemgår de vigtigste elementer i digtet, som det er godt at have med i analysen. Du får et resumé af digtet, og vi hjælper dig også med at fortolke det. 

Til sidst perspektiverer vi digtet til "Keed af Verden, og kier ad Himmelen", Thomas Kingos salme fra 1681, som Grundtvigs digt er et slags svar på.

I denne analysehjælp kan du desuden læse hele digtet med vores forklaringer. Hvis du har brug for et hurtigt overblik, kan du læse vores noter til teksten. 

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Troen viser, hvordan det himmelske er til stede i det jordiske

Digtet skildrer, hvordan Jorden er gennemstrømmet af Guds kærlighed og ånd. I strofe 8 beskriver det lyriske jeg, hvordan det jordiske er besjælet af den ånd, der også bliver kaldt Gud og kærlighed:

Saa Aanden, usmittet, kan røre ved Støv,
Og levendegiøre det visnede Løv,

Gud har så at sige åndet liv ind i det jordiske og materielle. Vi ser det i ordene ”Støv” og ”Løv”. Støvet kender vi fra Bibelen, hvor Gud former mennesket af jord. Løvet står naturens planter, hvis liv Gud også er årsag til. Det betyder, at modsætningen mellem det himmelske og det jordiske slet ikke findes – det er kun en tilsyneladende modsætning. Det jordiske er udtryk for Guds skaberværk. 

Det kan mennesket dog kun erkende gennem troen. Det er ikke noget man kan tænke sig til i filosofien eller beskrive i kunsten. Enheden bliver først åbenbaret, når man giver sig hen til troen på Gud. På den måde viser digtets miljøbeskrivelse også, at oplevelsen af Jorden som miljø afhænger af øjet, der ser. 

I de første tre strofer er det nærmest en barnligt naiv og umiddelbar forestilling om Paradiset, der som det naturligste findes på Jorden. Den drøm svigter i de næste tre strofer, der viser, hvordan mennesket bliver skuffet, når det forsøger at genskabe enheden mellem ånd og materie i kunsten eller tænkningen. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

De levendes land

[2]
Bedømmelser
  • 30-08-2022
    Givet af 3.g'er på STX
    Neeejjj hvor er den bare gode mand XD
  • 18-05-2022
    Givet af Folkeskoleelev i 9. klasse