DHO om Den første Gendarm og provisorietiden

  • STX 2.g
  • DHO
  • 7
  • 12
  • 3739
  • PDF

DHO om Den første Gendarm og provisorietiden

Denne opgave er en DHO, som handler om provisorietiden. "Den første Gendarm" af Pontoppidan analyseres, og der gives en redegørelse for hvem Estrup var og konsekvenserne af de provisoriske love.

Lærers kommentar

Fin opgave(10 i historie)

Indhold

Indledning
Problemformulering
Analyse og fortolkning af 'Den første Gendarm'
Perspektivering til tekstens samtid
Jacob Brønnum Scavenius Estrup
Redegørelse for provisorietiden
De blå gendarmer
Analyse af kilde
Sammenfattende konklusion
Litteraturliste

Uddrag

'Den første Gendarm' er en novelle af Henrik Pontoppidan udgivet i 1890. Ordet novelle betyder en kort nyhed, altså er det en kortere tekst, som på dansk også betegnes som kortprosa. Novellen har en åben slutning, en konflikt, som skal afgøres, og personerne er typiske- vi får altså ikke mere end det nødvendige at vide.
'Den første Gendarm' handler om Lillelunde By, som ligger et stykke udenfor købstaden. Lillelunde By var blevet gået forbi ved gendarmernes første fordeling og havde derfor lovet hinanden ”at den første Gendarm, der viste sig i deres By, ikke skuldre komme helskindet igjennem den”. Der gik nu rygter om, at en gendarm ville komme forbi, og det skabte frygt. Byens karle samlede sig i en gårdport parat med porcellænspiber, mens bønderne, som reserve, stod i deres Lo-døre. Gendarmen kom stille ridende til byen på sin flotte vallak, og da han kom ind i byen hilste han på en flok børn, som havde gemt sig bag et plankeværk. Alle lillelunderne var forbavset over gendarmens venlighed, og ingen turde tage det første skridt mod at holde løftet og gøre oprør. De troede dog alle, at Lars Hedegård ville tage affære, da gendarmen spurgte ham om vej mod Bunkeby. Lars Hedegård blev næsten smigret over gendarmens spørgsmål, og svarede, at det var det vel. Uden videre red gendarmen mod Bunkeby, og lillelunderne stod som forstenede i deres positioner, men han nåede ikke langt før Kresten Skrædders lille arrige Bjæffert reddede byens stolthed. Den lille hund fik gendarmens vallak til at stejle, så rytteren faldt af. Alle lillelunder grinede af gendarmen, og takket være den lille bjæffert havde lillelunderne holdt deres løfte.
Borgerne i Lillelunde By er ikke beskrevet som individer, men som grupper som fx skolebørn, bedstemødre, karle eller bønder. Om Herredsfogden får vi dog lidt yderligere information, men han fremstår stadig som en typefigur. ”..Herredsfogden, der var ny dér paa Egnen..”(s. 1, li.23) Gendarmen er også beskrevet lidt mere end borgerne, da han spiller en mere væsentlig rolle i novellen. Han har en lyseblå skikkelse fra hans blå dragt, som gendarmerne bar, og hans udstråling signalerer tydeligt en mand, der ved, hvad hans opgave er. ”..- som En, der ikke haster, men véd, at han væsentlig har den Opgave at vise sig, og den Pligt at tage sig ud.”(s. 2, li.47-48). Dette er flade personbeskrivelser, og det stemmer godt overens med de typiske personer for en novelle... Køb adgang for at læse mere

DHO om Den første Gendarm og provisorietiden

[1]
Bedømmelser
  • 21-04-2011
    der er nogle stave og kommafejl, men det er en lille ting

Materialer relateret til DHO om Den første Gendarm og provisorietiden.