I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere digtet ”Den tapre Landsoldat” af Peter Faber. Digtet er udgivet i 1848. Det kendes også under titlen "Dengang jeg drog afsted" efter den første linje.
Digtet er en hyldest til den jævne landsoldat, udgivet i anledning af treårskrigen, også kaldet Første Slesvigske Krig, som udbrød i 1848. Sangen handler om en ung soldat, som forlader sin kæreste og sine forældre for at drage i krig og forsvare fædrelandet.
Du får resumé og arbejdsspørgsmål, som kan hjælpe dig godt i gang med digtet. Herefter gennemgår vi de vigtigste dele af analysen, og til sidst får du hjælp til at fortolke og perspektivere digtet.
Læs vores generelle råd om brugen af analysehjælp.
Her har du et uddrag fra analysehjælpen:
Den tapre landsoldat er digtets lyriske jeg og hovedperson. I midten af 1800-tallet, hvor digtet er skrevet, var det ikke forbundet med høj social status at være landsoldat. Det forsøger digtet at rette op på ved at fremstille landsoldaten som tapper, selvopofrende og modig. Samtidig fremstår han munter og ubekymret, selvom han ved, at han muligvis går sin død i møde.
Landsoldaten er en bondesøn, der lever et fredeligt liv med sin kæreste og sine forældre. Kæresten vil helst ikke lade ham gå, og forældrene har også deres betænkeligheder. Som så mange andre ældre bønder har de behov for børnenes hjælp for at klare arbejdet på gården:
Naar dem vi stole paa
I Krigen monne gaae,
Hvem skal saa pløie Markerne og hvem skal Græsset slaae.
Her sætter de ord på en bekymring, som de ikke var alene om. Det skaber store problemer på gårdene, når en masse unge bondesønner pludselig drager i krig. Hvem skal løfte deres opgaver på gårdene?
Landsoldaten forklarer sine forældre – og alle andre ældre bønder, der måtte lytte – at deres offer er nødvendigt. De må klare sig uden sønnens hjælp en stund, ellers kommer tyskerne snart og ”hjælper” på markerne.
