SSO om dansk landbrug, EU og WTO | Geografi B

  • HF 2. år
  • SSO (Naturgeografi B)
  • 7
  • 14
  • 4773
  • PDF

SSO om dansk landbrug, EU og WTO | Geografi B

Denne opgave er en SSO i Geografi B. Opgaven handler om dansk landbrug, EU og WTO.

Indhold

1. Indledning og problemformulering1.1 Fra hesteplov til industrialiseret landbrug
1.2 Industrialiseringen og specialiseringen fra 1972 og til nu
2. En gennemgang af primærproduktion og eksport
2.1 GMO fødevarer
3. Dansk landbrug, EU og WTO
3.1 WTO, visioner om friere landbrug og handel
3.2 Danske landmænds usikkerhed omkring støtten
4. Konklusion

Uddrag

I dette projekt vil vi behandle dansk landbrug, EU og WTO. Det vi vil forsøge at finde frem til er, hvordan landbruget har udviklet sig fra grøn produktion til et højt industrialiseret produktions landbrug, afhængig af EU støtteordninger. Vi ønsker at lægge vægt på nutidens produktion og dens problemer, økonomisk og økologisk. Det vil være en selvfølge inden for dette område også at beskæftige sig med WTO og EU, som partnere i problematikken. For at kunne forstå dansk landbrugs udvikling vil vi yderligere kort kigge på dansk landbrug gennem de seneste 200 år.

For ca. 200 år siden var landbruget primært beregnet på, at man skulle være selvforsynende, altså man dyrkede afgrøder med det formål at skaffe mad på bordet til sin egen familie. Produktionen var som oftest kun lige med nød og næppe nok til at forsyne sig selv. En stor ulempe var, at hvis høsten slog fejl en enkelt sommer, kunne familien komme til at sulte hele vinteren. Landbruget i Danmark er over en relativ kort periode gået fra at være det dominerende erhverv til at være et erhverv som kun beskæftiger 4-5 % af arbejdsstyrken. Kigger man ud over det danske landskab i dag, vil man kunne se, at det er stærkt kultiveret af landbruget, hvor ca. 60 % af arealet er opdyrket. Det hele startede med landboreformerne i slutningen af 1700-tallet, hvor først stavnsbåndet blev opløst nærmere bestemt i året 1788. Under stavnsbåndet, som var lovbestemmelser fra år 1733, måtte ingen bonde mellem 14 og 36 år uden godsejerens tilladelse fraflytte fødegodset. Hovedmålet var utvivlsomt, at sikre godsejerne billig arbejdskraft under den herskende landbrugskrise. Efter stavnsbåndet blev indført, blev hoveriet mere omfattende. Hoveriet foregik på den måde at bonden kunne leje deres egne gårde som fæstebønder mod at arbejde på herremændenes herregårde. Dette pligtarbejde på hovedgården betød selvfølgelig, at bonden ikke kunne arbejde særligt meget på sin egen gård med tilsvarende dårligt resultat af egen produktion. Hoveriet blev i år 1799 begrænset ved lov sådan at man i stedet kunne betale via en pengeafgift. Dette betød at bønderne nu kunne lægge meget mere arbejde i deres fæstegårde, og sågar købe den og blive selvejende bonde... Køb adgang for at læse mere

SSO om dansk landbrug, EU og WTO | Geografi B

[17]
Bedømmelser
  • 14-01-2004
    meget god
  • 23-11-2005
    Good
  • 15-04-2012
    Fin opgave, men der er nogle fejl
  • 08-05-2011
    den var virkelig interessant (:

Materialer relateret til SSO om dansk landbrug, EU og WTO | Geografi B.