Dansk/historieopgave: Krigsretorik

Opgaven her er en DHO om krigsretorik med analyse af Perikles gravtale og The Gettysburg Address.

Opgaven er skrevet med følgende udgangspunkt:

"Min motivation for at vælge Perikles' gravtale og Lincolns Gettysburg adress er, at jeg ser retorik som en magtfaktor, og at der i krigsførelse ikke bare er fysisk magt, men at meget af krigen afhænger meget af den opbakning man kan tilegne sig verbalt og nonverbalt gennem retorik.

Jeg har derved undret mig over, hvordan Perikles' Gravtale og Lincolns Gettysburg Adress kunne ses som et led i de aktuelle krige. Dette vil jeg finde ud af ved at undersøge de historiske omstændigheder ved talerne, da de ikke bare er mindetaler for de faldne, men samtidig anvendes som et middel til at få et politisk budskab ud om krigens formål, og på den måde bruge det som en måde at vinde befolkningens opbakning til krigen og styrke kampmoralen for de overlevende soldater.

Derudover må man gøre sig nogle kildekritiske overvejelser i forbindelse med overleveringen af talerne, da overleveringen omkring talerne kan have præget fremstillingen ud fra bestemte interesser eller synsvinkler.

Den sidste faktor man bør se på, for at få den fulde forståelse er, hvordan retorik, i de konkrete eksempler, er blevet anvendt som led i krigsførelse, og hvorfor det netop er disse to taler der er gået over historien, fordi retorik er et værktøj til at opnå bestemte formål med en tale, og dermed også et værktøj, der kan bruges som led i en krig."

Elevens kommentar

"Dette dokument indeholder hele min temmelig ambitiøse 1.g Dansk-Historie opgave samt alt det relevante arbejde til selve opgaven; altså Problemformuleringen, resuméet og kritikken fra lærers side."

Indhold

Indledning S. 3
Baggrunden for krigene S. 3
De Peloponnesiske Krige
Den Amerikanske Borgerkrig
Perikles og Lincoln S. 4
Overlevering af talerne - En kildekritisk analyse S. 5
Kildetype
Afsender
Nedskrivning
Første- eller andenhåndskilde
Modtager
Indhold
Forfatterens mål
Synsvinkel/Tendens
Kildens belysning af historiske begivenheder
Retorisk analyse S. 7
Det retoriske pentagram
Taletype
De fem forarbejdningsfaser
De tre appelformer
Konklusion S. 10
Perspektivering
Bilag S. 12

Uddrag

Baggrunden for krigene
De Peloponnesiske Krige startede i 431 f.Kr. og sluttede i 404 f.Kr.. Krigene omhandlede en stor konflikt mellem de to store forbund, ”Det Deliske Søforbund” og ”Det Peloponnesiske Forbund”. ”Det Deliske Forbund” var en alliance mellem flere græske bystater med Athen som anføreren, og ”Det Peloponnesiske Forbund” var en række byer på den græske ø, Peloponnes, med Sparta som anfører. De to forbund var vidt forskellige, da Athen var et demokratisk handelssamfund, med stor styrke inden for flåden og dette lå langt fra, hvad Sparta var. Sparta var på det givne tidspunkt et konservativt, oligarkisk landbrugssamfund med stor styrke inden for det militaristiske område. Problematikken har ligget i, at Sparta frygtede Athens stærkt voksende imperialistiske magt, og derved brød krigene ud. De Peloponnesiske Krige endte med Athens nederlag og dertil fulgte det athenske imperiums tilbagegang, og Spartas magt voksede. I krigen faldt mange athenere grundet en hård omgang blodpest kom til, og det siges, at det var en stor del af Athens nederlag. Den vigtigste af kilderne derfra var den græske historiker, Thukydid, som er kendt for at have nedskrevet flere historiske begivenheder. Han skrev bogen, ”Den Peloponnesiske Krig”, der beskriver de første 20 år af krigene, som han deltog i. Han blev i 424 f. Kr. forvist fra landet grundet et nederlag for Athen, så han prøvede at nedskrive krigen, som han havde oplevet den. De resterende år af krigen blev ikke nedskrevet grundet Thukydids død, og de sidste par år blev fortsat og færdiggjort af Xenofon i hans to første bøger... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind