DNA-sekventering
Hvad er DNA-sekventering?
DNA-sekventering (eller DNA-sekvensanalyse) er en metode, der bruges til at bestemme baserækkefølgen i en DNA-prøve. Der findes en del forskellige metoder til at sekventere DNA. Du kommer højst sandsynligt udelukkende til at arbejde med den type DNA-sekventering, der kaldes Sanger-sekventering.
Sådan udføres DNA-sekventering
Sanger-sekventering minder en del om PCR-metoden. Begge metoder indebærer, at man opvarmer en DNA-prøve, så DNA'et bliver enkeltstrenget. DNA-prøven blandes derefter med primer, DNA-polymerase og løse nukleotider, så der bygges nye DNA-strenge oven på prøvens oprindelige strenge. Sanger-sekventering indebærer dog, at man tilsætter forskellige typer nukleotider til DNA-prøven: de fire almindelige nukleotider (kaldes dNTP) og en lille mængde af fire nukleotid-analoger (kaldes ddNTP). Nuklotid-analogerne stopper opbygningen af DNA-strengen, da nye nukleotider ikke kan bindes i forlængelse af analogerne. Metoden danner derfor nye DNA-strenge med mange forskellige længder, men alle de nye strenge slutter med en nukleotid-analog. De fire forskellige analoger indeholder desuden fluorescerende stof, som udsender lys i hver sin farve. Man kan på den måde se, hvilken af de fire analoger der er bygget ind i hver DNA-streng. DNA-strengene med forskellige længder adskilles nu ved en bestemt type gelelektroforese, hvor en laser til sidst kan aflæse hver enkelt base i DNA-sekvensen ud fra basernes fluorescens i gelen.
Figuren viser princippet i metoden.
.min.svg)
