DIO rapport om Tyrkiet og EU | IØ og Samtidshistorie

DIO rapport om Tyrkiet og EU | IØ og Samtidshistorie

DIO rapport i fagene International Økonomi A og Samtidshistorie B. Rapporten har taget udgangspunkt i problemformuleringen med følgende ordlyd:

”Jeg ønsker at redegøre for Tyrkiets proces fra en associeringsaftale i 1959 til at være kandidat land i dag
Jeg ønsker at analysere EU's henholdsvis Tyrkiets motiver har i forbindelse Tyrkiets mulige medlemskab af EU
Afslutningsvis vil jeg diskutere, om det er realistisk, at Tyrkiet nogensinde får et fuldgyldigt medlemskab af EU”

Studienets kommentar

Udmærket indhold dog med nogle skønhedsfejl. I konklusionen skal der ikke stå hvad man har gjort, men hvad man er kommet frem til. For mange sproglige fejl. Hold analysen objektiv og undlad egne holdninger. Betragt fx følgende eksempel fra analysen: "Da Danske Folkeparti generelt er skeptiske overfor indvandring, kan det ikke undre at udsigten til eventuel indvandring fra Tyrkiet bekymrer dem. Desværre står partiet langt fra alene med holdningen om tyrkisk indvandring." Her er desværre et meget værdiladet ord og dette bør undlades i en faglig opgave.

Indhold

Indledning
Fra associeringsaftale til kandidatland og optagelsesforhandlinger
Analyse
Økonomiske motiver
Sikkerhedspolitiske motiver
Ølonomiske motiver
Politiske motiver
Diskussion
Konklusion
Litteraturliste
Refleksioner

Uddrag

Samtidshistorie har været brugt til at formidle et historisk og samfundsøkonomisk budskab til almen og erhvervsmæssigbrug.
International økonomi har jeg brugt til at analysere og vurdere informationer, om samfundsøkonomiske forhold, samt begivenheder der birdarger til udviklingen i det globale samfund

Til sammen har de to fag skabt en opgave, hvori der er en rød tråd igennem.
Jeg har valgt at arbejde med Tyrkiet og EU, da jeg har fundet det interessant at vide, hvordan et land har kunnet være i dialog med EU/EF om et muligt medlemskab i mere end 4 årtier.. Endvidere har jeg fundet det spændende at finde ud af, hvorfor Tyrkiet endnu ikke er medlem og hvis de bliver medlem, hvad de vil kunne bidrage med.

Fra associeringsaftale til kandidatland og optagelsesforhandlinger.
Tyrkiet indgik i 1963 en associeringsaftale med det daværende EF, aftalen blev senere kendt som Ankara-aftalen. Ankara-aftalen var de daværende EF-landes respons på Tyrkiets ansøgning om EF-medlemskab. Aftalen gav Tyrkiet mulighed for at få lån på gunstige vilkår, desuden omfattede aftalen også, en række handelsmæssige spørgsmål. Resultatet blev et nært økonomisk samarbejde mellem Tyrkiet og EF. Vigtigst var dog at aftalen nævnte Tyrkiet som et medlemsland af EF, hvis parterne kunne blive enige om det.

Samtidigt med indgåelsen af Ankara-aftalen blev der oprettet et Assoceringsråd, hvor Tyrkiets udenrigsminister jævnligt havde møder med EF-landenes udenrigsministre, for at opretholde en løbende politisk dialog.
Den politiske dialog gik i gennem 1970'erne næsten i stå mellem Tyrkiet og EF. Det skyldes især den negative holdning til EF hos den tyrkiske ministerpræsident, Bülent Ecevit. Dette er på trods af, at Tyrkiets udenrigsminister henvendte sig til EF for at gøre opmærksom på ønsket om et tyrkisk medlemskab af EF.

Ecevit afviste EF-kommissionens betingelser for et Tyrkisk medlemskab. Den officielle begrundelse var at de økonomiske vilkår var for dårlige. Forholdet mellem Tyrkiet og EF blev yderligere afkølet i 1980 da et militærkup fandt sted. Militæret overtog magten ... Køb adgang for at læse mere

DIO rapport om Tyrkiet og EU | IØ og Samtidshistorie

[5]
Bedømmelser
  • 30-01-2014
    bjbjbjjbhjbhjbjhbjnjknjkbjkbæbjkbjh
  • 26-02-2014
    virkelig virkelig nem og bruge, med alle de links og foreslag til hjælp
  • 02-11-2014
    Utrolig god inspiration.....
  • 23-04-2013
    Givet af HHX-elev på 3. år
    Udemærket opgave, flot skrevet