Større opgave i Dansk om mediefremstillingen af 11. september

Uddrag

Indledning
Verden har igennem historien set et utal af angreb, der for mange kan betegnes som terror. Der har de senere årtier været en markant udvikling inden for terrorismen. I takt med en øget globalisering, som konsekvens af det senmoderne samfund, har terrorismen udbredt sig til at foregå på tværs af landegrænser. Af nyere tids terroraktioner, der sandt at sige ikke har bidraget til at skabe en tro om en tryggere og fredeligere verden, kan nævnes terrorangrebene i London, Madrid, Oslo og senest i Delhi. Om den øgede globalisering er eneste årsag til udbredelsen af terror, eller om der er andre årsager, der kan give en forklaring på dette, må indtil videre forblive i det uvisse. En ting er i hvert fald sikkert, terrorangrebet i New York for 10 år siden har haft en indflydelsesrig betydning for nyere tids terroropfattelse.

Den 11. september 2001 blev fire amerikanske fly kapret af terrorister, hvorefter to af dem fløj direkte ind i World Trade Center i New York. Det tredje fløj ind i USA's forsvarsministeriums administrationsbygning Pentagon, mens det fjerde styrtede ned på en mark i Pennsylvania. Angrebet påstås af mange at være det værste angreb på USA siden angrebet på Pearl Harbor i 1941. Terroraktionen og de dertil hørende billeder af de sammenstyrtende tvillingetårne, blev gennem medierne transmitteret hele verden rundt, hvor folk direkte kunne følge med, da de to tårne faldt sammen, og dræbte tusinder af mennesker. Efterfølgende startede en stadig igangværende krig i Afghanistan og 2 år senere en nyligt afsluttet Irak krig. Om krigene er en direkte hævnaktion, må nok anses som værende umuligt at få en officiel bekræftelse af. Dog står det fast, at USA's daværende præsident George W. Bush efter terrorangrebet i New York udtalte: ” We are going to make any effort to hunt down and to find those folks who comitted this act”, hvorefter Afghanistan krigen en måned senere begyndte.

Terrorangrebet blev af medierne ikke kun præsenteret som et angreb mod New York, men som et angreb mod hele den vestlige verden. ”Krigen mod terrorismen” var altså ikke blot en sag for USA, men en krig som skulle fremstå som det gode mod det onde, og føres af alle USA's allierede.

Denne opgave har til formål, at undersøge hvorledes medieverden reagerede på terrorangrebet den 11. september 2001, med specielt fokus på mediernes håndtering af terrorangrebet set i forhold til påvirkningen af befolkningen. Gennem en sammenlignende analyse mellem udvalgte artikler fra perioden omkring den 11. september, vil der ud fra dette blive draget en konklusion, om hvorledes terrorangrebet den 11. september blev fremstillet i medierne. Den komparative analyse af artiklerne, skal således ses som et eksempel på mediernes formidling af terrorbegivenheden. Til sidst vil der blive vurderet, hvilke muligheder der ligger i de nye interaktive medier i forhold til at påvirke befolkningens opfattelse af terror. Opgaven vil således ikke omfatte nogen form for etisk diskussion af mediernes håndtering.

Nutidens medieverden - udbredelseshastigheden er forøget
Den britiske sociolog Anthony Giddens taler om en opløsning af tid og rum, som værende kendetegnet ved det senmoderne samfund. Denne karakteristik er ligeledes kendetegnet ved nutidens medieverden, hvilket klart afspejler sig i mediebilledet omkring terrorangrebet den 11. september 2001. Ved jordskælvstragedien i Lissabon i 1755, hvor over 30.000 mennesker blev dræbt, nåede nyheden frem til Danmark hvor den blev bragt i avisen ”Kjøbenhavns Post-Rytter” en måned efter tragedien. Dette var dog kun selve nyheden, billeddokumentationen blev først frembragt to år senere i 1757.
Mens der gik forholdsvis lang tid før Lissabon nyheden var blevet udbredt, kan man ikke sige det samme om nyhedsudbredelsen af terrorangrebet på World Trade center. Allerede et minut efter at det første fly havde ramt bygningen, var det første kamerahold fra CNN til stede, og transmitterede angrebet ud til amerikanerne og resten af verdensbefolkningen. For Danmark isoleret set betød det ifølge Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, at halvdelen af danskerne kendte til begivenheden en time efter angrebet, og efter 3 timer var op imod 90 procent af befolkningen vidende om angrebet. Nutidens medieverden er altså kendetegnet ved at kunne udbrede nyheder og begivenheder til hele verden på meget kort tid... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind