DHO om eksistentialismen i efterkrigstiden

DHO om eksistentialismen i efterkrigstiden

Dette er et eksempel på, hvordan du kan skrive en DHO inden for dansk og historie. Eleven redegør for den eksistentialisme, som opstår i efterkrigstiden. Dette underbygges med en analyse af Peter Seebergs novelle "Hullet", der undersøges for eksistentielle spørgsmål.

Studienets kommentar

En meget flot og gennemarbejdet opgave, hvor eleven får præsenteret svært tilgængeligt stof på en forståelig måde. Analysen og fortolkningen af "Hullet" måtte godt have fyldt mere i opgaven, ligesom der godt måtte være flere fodnoter og en bedre litteraturliste.
Se også vores analysehjælp om Hullet.

Indhold

Indledning
-2. Verdenskrig
-Efterkrigstiden
-De allierede landes tilstand efter 2. Verdenskrig
-Eksistentialismen som den kommer til udtryk efter 2. Verdenskrig
-Eksistentialismen i efterkrigstiden kontra naturalismen
-Eksistentialismen sammenlignende ekspressionismen kunstneriske form
-Analyse og fortolkning af novellen ”Hullet” af Peter Seeberg
-Konklusion
-Litteraturliste

Uddrag

Indledning
Det ”at være til” kan anses på mange måder, og lige siden mennesket blev sat på jorden, har vi haft en eller anden form for eksistensfilosofi om, hvad vores hensigt og mening med livet er. Vi har altid afspejlet os i hinanden, og vi har prøvet at tilskrive vores liv mening med eksempelvis bestemte følelser eller prestige ved at være rig.

I denne opgave ønsker jeg at redegøre for den eksistentialisme, som kommer til udtryk i efterkrigstiden. Jeg har valgt at belyse denne periode, fordi det er den mest interessante periode indenfor eksistensfilosofi, da det var her overgangen fra eksistensfilosofi til eksistensretning fandt sted. Dette skal ses i lyset af den meningsløse livsanskuelse med en Gud, der havde svigtet, som man stod med efter 2. Verdenskrig.

For at forstå den eksistentialistiske tankegang, som kommer til udtryk efter 2. Verdenskrig, er man nødt til at forstå den politiske og økonomiske situation, som verden var i efter 2. Verdenskrig, og dette ønsker jeg ligeledes at belyse. Dette er centralt for eksistentialismen, da den på flere måder er en konsekvens af den tilstand, som verden var i.

Jeg vil primært forholde mig til eksistensfilosoffen Jean Paul Sartres ateistiske eksistentialisme, da han anses som værende frontløber og stod for den største ekspansion af eksistentialismen indenfor tidsrammen mellem 1945 og op til midten af 50'erne, som jeg ønsker at beskæftige mig med.

Jeg ønsker at underbygge min skildring af eksistentialismen i efterkrigstiden med novellen ”Hullet” af Peter Seeberg, som udkom i 1962, hvilket godt nok tidsmæssigt anses for at ligge under modernismen. Modernismen kendetegnes ved, at absurditeten får lov til at eksistere uden forsøg på sammenkobling med eksistentielle eller religiøs mening. Dog synes jeg, at der er mange eksistentielle spørgsmål i ”Hullet”, og derfor mener jeg, at den er anvendelig som eksempel på den eksistentialisme, som kommer til udtryk i efterkrigstiden.

---

Eksistentialismen som den kommer til udtryk efter 2. Verdenskrig
I løbet af 2. Verdenskrig erstattes den socialrealistiske tankegang, der beskæftiger sig med den fysiske virkelighed, af en moderne eksistentialisme. Dette skal ses på baggrund af de erfaringer, som 2. Verdenskrig medførte sig. Begreber som angst, individet og frihed bliver centrale. Begreber, der alle har vejet tungt under kampen mod fjenden. Fælles for alle individer under 2. verdenskrig var, at de besad angsten for at miste dem de har kære samt håbet om frihed. Samme følelser præger efterkrigstiden, da spændingen mellem kapitalismen og kommunismen ophedes og en ny og endnu voldsommere krig står for døren, men som på mange måder ligner kampen mod nazismen. Dette efterlod folk med en følelse af desperation og separation fra den føromtalte etablerende verdensorden, der var ved at udspille sig mellem Øst og Vest.

Ovenpå den ophedende etablering af en ny verdensorden udkom tidsskriftet Heretica i 1948, som skulle skabe litterær debat. Tidsskriftet ville gøre op med nogle af de ideologier og værdier, der var årsagen til 2. Verdenskrig, samt dem der prægede efterkrigstiden. Heretica var også et håb om, at poesien kunne ændre samfundet. Af nævneværdige danske bidragsydere til Heretica var Martin A Hansen, Ole Wivel og Karen Blixen.

Den absurde tilstand i verden medførte en række vigtige essentielle spørgsmål, som hvem er jeg? Hvad er mennesket? Tilværelsen under 2. Verdenskrig havde tilført menneskeheden en meningsløshed med livet, hvor kun døden var det eneste sikre mål, som mennesket bevægede sig... Køb adgang for at læse mere

DHO om eksistentialismen i efterkrigstiden

[3]
Bedømmelser
  • 01-02-2013
    Givet af HFe-elev på 2. år
    Godt overblik og relevante figurer. Tak til hvem end der har skrevet den!
  • 11-03-2014
    Fin opgave, god til inspiration.
  • 05-11-2014
    Det var en god opgave jeg kunne bruge til meget!