Martin Luthers 95 teser (1517)

Overblik

De 95 tesers egentlige titel var En afhandling til fastlæggelse af afladens vidnesbyrdSkriftet bestod af 95 nummerede afsnit, teser, og blev skrevet af Martin Luther, som ønskede en teologisk diskussion om afladshandlen med udgangspunkt i en tekst med 95 teser. Martin Luther sendte sine 95 teser til sine overordnede i den romersk-katolske kirke, biskoppen af Brandenburg og ærkebiskoppen af Mainz, desuden blev skriftet efter datidens sædvane slået op på døren til slotskirken i Wittenberg. 

Baggrunden for de 95 teser var, at Luther var skeptisk overfor afladshandlen. Han satte spørgsmålstegn ved, om de var i overensstemmelse med Bibelens lære.

Den romersk-katolske kirke havde svimlende indægter fra afladshandlen, som i stort omfang var med til at finansiere Peterskirken i Rom. Byggeriet af kirken var begyndt i 1506, dvs. kort før reformationens gennembrud i 1517. 

 I 1516 var afladshandleren Johann Tetzel kommet til Wittenberg for at reklamere for og sælge afladsbreve. Tetzels markedsføring har sikkert været en af grundene til, at Martin Luther offentligt satte spørgsmålstegn ved afladshandlen. 

De 95 teser blev startskuddet på reformationen, men den oprindelige hensigt var ikke at splitte kirken eller vælte paven, men blot at drøfte de problemer med prakssissen med afladshandel, som Luther påtalte. Paven var imidlertid den centrale aktør i afladshandlen og nævnes 38 gange i skriftet. Derfor blev det også opfattet som et angreb mod pavens autoritet.

Teserne blev opslået på latin, men blev hurtigt oversat til tysk og trykt i store oplag og udbredt vidt og bredt. Dette skete uden Luthers viden, men var en afgørende årsag til, at reformationens tanker bredte sig hurtigt.

Du kan læse alle Luthers 95 teser her. 

Gennemgang af udvalgte teser

Følgende er en gennemgang af nogle af Luthers 95 teser. De fleste teser handler om den romersk-katolske kirkes forhold til aflad, hvilket gør det tydeligt, at afladshandlen var det helt store problem for Luther, som han ønskede at gøre op med. 

Det er en vanskelig tekst, da den forudsætter teologisk grundviden, som Luther ikke forklarer. Samtidig er det ikke særlig lettilgængeligt sprog, da teksten er henvendt til akademikere.

Tese 6

Paven kan ikke tilgive nogen skyld, men kun erklære og stadfæste, at den er tilgivet af Gud (...)

Det er en vigtig teologisk pointe for Luther, at det kun er Gud, der tilgiver synder. Paven, og andre gejstlige, kan ikke tilgive synder. De kan blot, som Guds stedfortrædere, hjælpe den troende med at få vished om, at Gud tilgiver synden. 

Tese 13

De, som skal dø, indfrier ved selve døden alle krav og er allerede døde for de kirkelige loves krav, idet de er løst fra disses myndighed.

Der var i løbet af middelalderen opstået den opfattelse, at man efter døden skulle til...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind