Urbaniseringen i Danmark i 1800-tallet
- STX 2.g
- Historie A
- 12
- 12
- 3873
Urbaniseringen i Danmark i 1800-tallet
Dette er en større opgave i Historie om urbanisering i Danmark i 1800-tallet, mere præcist mellem 1840 og 1915.
Problemformulering
Med udgangspunkt i en redegørelse for centrale træk ved befolkningsudviklingen i 1800-tallets Danmark, herunder befolkningsudviklingen på landet, ønskes en analyse af årsagerne til landbefolkningens vandring fra land til by (urbanisering) samt en vurdering af urbaniseringens betydning for fremkomsten af den danske arbejderbevægelse.
Studienets kommentar
Du kan også læse om arbejderbevægelsen i vores kompendium om emnet.
Indhold
1. Indledning 3
2. Befolkningsudviklingen i 1800-tallets Danmark 4
2.1 Stigende befolkningstilvækst 4
2.2 Landarbejderne 5
2.3 Forskydning fra land til by 5
3. Årsagerne til landbefolkningens vandring fra land til by 6
3.1 Trængsel i landdistrikterne 7
3.2 Lanarbejderklassens dårlige levevilkår 7
3.3 Industrialisering 8
4. Urbaniseringens betydning for fremkomsten af den danske arbejderbevægelse 8
4.1 Arbejderklassen levevilkår 8
4.2 Den danske arbejderbevægelse 9
5. Konklusion 10
6. Litteraturliste 11
Uddrag
Jeg vil indlede min opgave med at redegøre for befolkningsudviklingen i 1800-tallets Danmark. Jeg vil fokusere på landarbejdergruppen, da det primært var denne befolkningsgruppe, som udgjorde vandringen fra land til by. Jeg vil komme ind på de forskellige centrale årsager til landarbejdergruppens vandring, og hermed vil jeg også vurdere vandringens betydning for den nye samfundsgruppe, arbejderklassen, der hastigt fremkom i sidste halvdel af 1800-tallet.
2. Befolkningsudviklingen i 1800-tallets Danmark
2.1 Stigende befolkningstilvækst
Gennem århundrede før 1800 havde befolkningstilvæksten i Danmark været forholdsvis langsom, fordi dødeligheden var så høj - ikke mindst blandt små børn – bl.a. pga. epidemierne, som jævnligt gjorde alvorlige indhug i den voksne befolkning . Hungersnød, som opstod når høsten slog fejl, fik også mange til at bukke under, og generelt døde mange fattige børn og gamle i løbet af vinteren pga. kulde og mangel på mad.
Befolkningstallet før 1800 var altså nogenlunde konstant, fordi fødselskvotienten og dødskvotienten begge lå på omkring samme høje niveau. Den forholdsvis høje fødselskvotient skyldtes, at hver kvinde gennemsnitlig fik 4-5 børn . Men allerede i slutningen af 1700-tallet begyndte dødskvotienten langsomt at falde, og fra midten af 1800-tallet begyndte en tydelig nedgang i dødeligheden i alle aldersklasser, bl.a. pga. medicinske fremskidt, bedre hygiejne, sundere boliger og bedre mad.
Dødeligheden faldt altså fra år til år, mens antallet af fødsler forblev på det samme høje niveau, hvilket resulterede i, at der begyndte en forøgede befolkningstilvækst, som forsatte med uformindsket kraft århundredet ud. Fra år 1801 og efterfølgende begyndte man i Danmark at foretage danske folketællinger med de samme spørgeskemaer og på samme tid af året, dog med enkelte huller i tællingerne fra 1801 til 1834... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
