DHO om urbaniseringen i Danmark

DHO om urbaniseringen i Danmark

DHO som omhandler urbaniseringen i Danmark og er en tværfaglig opgave. I dansk omhandler den det moderne gennembrud.

Problemformulering
Ved at tage udgangspunkt i ”Det nye Danmark” og ”Mennesket og maskinens” centrale træk ved befolkningsudviklingen/tilvæksten i Danmark i 1800-tallet(1840-1915), herunder befolkningsudviklingen i byerne, vil jeg lave en redegøre for årsagerne til landbefolkningens vandring fra land til by, lave en analyse af konsekvenserne ved denne, samt give en vurdering af urbaniseringens indflydelse for fremkomsten af nye arbejdsvilkår i Danmark. For at undersøge hvilket billede af byen der fremstilles i teksterne ”Stuk”3 og ”Sult”4, er der blevet taget udgangspunkt i en analyse af teksterne, desuden vil jeg undersøge hvilken betydning teksterne har haft under industrialiseringen.

Lærers kommentar

For tynd udredning i sammenspillet mellem de to fag.

Elevens kommentar

Tja evt. skal det tjekkes for stavefejl og ændre fodnotesystemet.

Indhold

Indledning s.2-3
Det historiske aspekt af urbaniseringen s.3-5
Det danske aspekt af urbaniseringen s.5-6
Det tværfaglige aspekt s.7-8
Konklusion s.8-9
Litteraturhenvisninger og noter s.9-11

Uddrag

Jeg har valgt at beskæftige mig med emnet urbaniseringen i Danmark, da jeg igennem flere år har været dybt fascineret af urbaniseringen i Danmark og Herman bang, hvem jeg altid har haft en svaghed for med hensyn til hans værker. Set ud fra en fænomenologisk betragtning har urbaniseringen haft en signifikant betydning for vores samfund og den måde vi lever på den dag i dag. Og det vil jeg kigge nærmere på. På verdensplan har urbaniseringen været stærkt tiltagende siden 1700-tallet. Måden jeg vil løse problemstillingen på er ved i historie at bruge en taksonomisk analyse og i dansk ved at bruge en litterær analyse samt en analyse af stilistiske virkemidler.

Det Historiske aspekt af urbaniseringen
Danmark blev gennem 1800-tallet omformet fra landbrugssamfund(primær erhverv) til industrisamfund(sekundær erhverv). Denne omformningsproces er bedre kendt som industrialiseringen. Industrialiseringen og urbaniseringen fulgtes ad hånd i hånd. Industrialiseringen i Danmark kom til udtryk gennem dampmaskinens import til Danmark i 17905.
Det voksende antal mennesker på landet betød at færre kunne få arbejde, fordi antallet af arbejdspladser på landet ikke kunne følge med antallet af arbejdsløse, der reelt set var på landet. Med industrialiseringen og åbningen af nye fabrikker i byen var nye arbejdspladser tilgængelige og folk begyndte nu at flytte fra landet til byerne i håb om at finde et arbejde. Omkring 63%6 af de Københavnske arbejdere var flyttet fra landet i 1906. Denne øgede tilvandring medførte selvfølgelig, at der kom flere folk til byen end byen havde plads til. Straks blev nye byggerier sat i gang og for at udnytte et grundareal idealt, blev der især sat fokus på etagebyggerier i byerne. I Horsens steg antallet af etagebyggerier eksempelvis fra 5% før 1890 til 26%. Og i Århus stod etagebyggerierne for 60%7 af nybyggerierne i perioden 1896-1914.
Byggerier af denne slags blev gjort så hurtigt færdigt som overhovedet muligt dvs. kvaliteten af bygningerne ofte var ringe, med dårlig ventilation. Ældre lejlighedsbebyggelser blev delt i flere mindre lejligheder. De fleste lejligheder var 258-30 m2 9, og for en gennemsnitlig arbejderfamilie med Far, mor og seks børn9avar dette ikke meget. I perioden 1900-1914 blomstrede alléerne9b frem i stationsbyerne10. Boligerne her var ikke så tætpakket som lejlighederne i byerne.
Det er uomtvisteligt, at der ikke har været sundhedsmæssige risici forbundet ved at have så mange menneske tætpakket i lejligheder med dårlig udluftning og kulde, grundet for mange tætpakkede huse. Derfor var den enkeltes overlevelseschance i byen tæt forbundet med hvilken socialgruppe man var født i.

Arbejdsvilkårene under industrialiseringen var ofte rædselsfulde med ringe eller uden nogen form på beskyttelseslovgivning. Det betød, at der for de nytilflyttede ingen beskyttelse var på arbejdet som vi kender det i dag.
En gennemsnitlig arbejder arbejdede 10-12 timer om dagen med blot to timers pause fordelt over tre pauser11. Disse ringe arbejdsvilkår førte i den sidste halvdel af 1800-tallet til grundlæggelsen af fagbevægelsen12. "8 timers arbejde, 8 timers frihed og 8 timers hvile13" lød sloganet fra 1.maj demonstrationen i 1900. De måtte dog vente til midt-20'erne før det blev indført, med hjælp fra fagbevægelsen, der efterhånden var trætte af at arbejderne skulle arbejde op mod 12 timer om... Køb adgang for at læse mere

DHO om urbaniseringen i Danmark

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette produkt.