Naturvidenskab og verdensbillede

Den naturvidenskabelige revolution

I forbindelse med renæssancen er den naturvidenskabelige revolution betegnelsen for den store udvikling, der skete inden for naturvidenskaberne i denne periode - især med hensyn til verdensbilledet. De nye erkendelser opstod på baggrund af eksperimenter, iagttagelse og matematiske udregninger, hvilket var nye metoder inden for naturvidenskaberne. 

Her dykker vi ned i nogle af de vigtigste personer og opdagelser inden for naturvidenskaberne i renæssancen.

Leonardo da Vinci var banebrydende inden for anatomi

Multitalentet Leonardo da Vinci havde viden om så forskellige fagområder som malerkunst, arkitektur, botanik og anatomi. I dag er han mest kendt for sine kunstværker, men i sit arbejde som kunstmaler trak han på den viden om kroppen, han havde opnået gennem anatomiske studier. Hans studier var med til at lægge grunden til den moderne anatomi.

I renæssancen var det ikke normalt at skære i døde mennesker. Alligevel lykkedes det da Vinci at skaffe sig nogle lig, som han ivrigt dissekerede og studerede. Han betragtede menneskekroppen som et maskineri skabt af Gud og ønskede at forstå, hvordan dette maskineri fungerede.

Da Vinci brugte sin anatomiske viden i sin kunst. Et eksempel er hans berømte tegning af “den vitruvianske mand”. Den forestiller en velproportioneret, nøgen mand placeret i en cirkel...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind