Coopertest og kondital | Rapport

Uddrag

Formål:
- Formålet med Coopertesten var at måle sit kondital for at kunne nogenlunde se hvilken form man er i.
- Formålet med forsøget med maksimaltest og relativ belastning er at lære brugen af pulsur til at bestemme den relative belastning af kredsløbet.
- Formålet med forsøget med reaktionstid og accelerationsevne er at teste reaktions-/accelerationsevnen over en distance på 30 m, samt at undersøge om højde, benlængde, lægomkreds og vægt har betydning for præstationsevnen.

Apparatur:

Til at måle konditalllet i coopertesten skulle vi bruge et stopur samt en bane på x antal meter.
Til at måle den relative belastning af kredsløbet brugte vi en Polar pulstester.
Og til forsøget med reaktionstid og accelerationsevne brugte vi en 30 m bane med en elektronisk tidtager med startsignal og mekano-automatisk afbrydning, målebånd og højdemåler

Teori:

K. H. Cooper, amerikansk militærlæge, fandt for mange år siden ud af, at han kunne bruge denne test til at måle hvilken form den pågældende person var i. Denne form udtrykkes ved hvor meget ilt musklerne kan optage. Og dette måles i ml. ilt pr. kg. legemsvægt.
Jo mere ilt musklerne kan optage, jo bedre. Denne ilt skal nemlig bruges til at lave respiration, som giver vores krop energi. Og energi skal der jo til for at vores krop kan udføre et stykke arbejde. Når vi trækker vejret kommer der ilt i lungerne, som diffunderes videre over i blodet. Her er et stof,... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind