SRP: Catcher in the Rye og 50'ernes Ungdom i Dansk og Engelsk

  • STX 3.g
  • SRP (Dansk A, Engelsk A)
  • 10
  • 27
  • 12346
  • PDF

SRP: Catcher in the Rye og 50'ernes Ungdom i Dansk og Engelsk

Studieretningsprojekt (SRP) om ungdommen i 50'ernes USA og Danmark, gennem analyse af Panduros "Rend mig i traditionerne" og Sallingers "Catcher in the Rye" - opgaven er perspektiveret til R.D. Laing og antipsykiatrien for at give en forståelse af begge hovedpersoners psykiske tilstand.

Opgaven er skrevet i fagene Dansk A og Engelsk A.

Studienets kommentar

Siden eksemplet blev skrevet, har man ændret på nogle af kravene til SRP, så udformningen kan afvige lidt fra den måde, som et SRP skal skrives og bygges op i dag.

Før i tiden var der fx ikke de samme krav til anvendelse af faglige metoder. Derfor kan gamle studieretningsprojekter nogle gange anvende samme metode i begge fag. I dag er der krav om flere metoder. Hvis du for eksempel laver nykritiske tekstanalyser i begge fag, er du altså nødt til også at inddrage en anden metode.

Derudover skal du ikke længere skrive et engelsk abstract, men et resumé på dansk.

Denne SRP er også noget længere, end hvad der tillades i dag.

Vi har skrevet SRP-bogen, som giver dig en grundig vejledning i alle dele af arbejdet med SRP. Den er opdateret på alle de nye regler, så du er sikker på at leve op til alle krav.

Indhold

Abstract
1.0 Indledning
2.0 Analyse og fortolkning af "The Catcher in the Rye"
2.1 Teenagernes historiske entré
2.2 "The Catcher in the Rye" - Kort oversigt
2.3 Karakteristik af Holden Caulfield, hans omstændigheder og familie
3.0 Analyse og fortolkning af "Rend mig i traditionerne"
3.1 Rend mig i traditionerne
3.2 Karakteristik af David Dechel, hans omstændigheder og familie
4.0 Sammenligning mellem de to romaner
4.1 Antipsykiatrien
4.1.1 Gal eller normal? - Holden og David
4.2 Stilistiske virkemidler
4.2.1 De utroværdige fortællere
5.0 Diskussion - Samfund, normer og værdier
5.1 Normer og værdier i 50'ernes USA og Danmark
6.0 Konklusion
Litteraturliste

Uddrag

1.0 Indledning
50'erne var begyndelsen på det vi i dag kender som Efterkrigstiden. Hele verden stiftede under verdenskrigene, for alvor kendskab til fascismen, nazismen, kommunismen og imperialismen.
Idealer og ideologier der skabte uenighed, der tilsat magt skabte krige af ubegribelige omfang. Officielt er der 'vindere' og 'tabere', men ingen vinder uden ofre og store menneskelige tab.

Der blev under disse krige sat billeder på vold, kaos, død og ødelæggelse uden lige - generelt indgydt en erkendelse af, hvor meget skade mennesket er i stand til at forårsage. Forståelsen af begreber som skyld, forræderi, psykisk- og fysisk udmattelse, synes på dette tidspunkt at nå maksimale højder.

Med bevidstheden om dette; i hvilket ufatteligt omfang menneskeracen er i stand til at udøve skade, har den enkelte skulle omstille sig til igen at leve et almindeligt liv, med almindelige rutiner, iføre sig hverdagens maske ligesom alle andre, og 'lade som om' i et konformt og konservativt samfund, mens denne 'enkelte' blev mere og mere bevidst om egen udsathed, ensomhed og ubetydelighed.

Flere forfattere begyndte i løbet af 50'erne at beskæftige sig med disse problematikker og konflikter, som de fandt tilstedeværende hos sig selv og som efterhånden blev fulgt af et tiltagende antal af læsere, der tilsluttede sig disse verdensanskuelser.

Mens den amerikanske litterære gruppe, der af Jack Kerouac blev døbt 'The Beat Generation', hed den tilsvarende engelske gruppe, der beskæftigede sig med disse konflikter: 'The Angry Young Men'.
"The man who is Beat knows that he is alone and that his problem
is to learn to live with this knowledge"
Ovenstående bygger på oplysninger fra "Protest"og "Frigørelsens Hylen".

Ydermere blev der i disse år skabt et nyt og for fremtiden meget vigtigt begreb; Teenager. En stor gruppe, der aldrig før var blevet anset som en decideret befolkningsgruppe med egen identitet, problemer og holdninger, fik lige pludselig et navn, en fællesbetegnelse og derigennem, et nyt fællesskab.

"Before that, people went through their teenage years with no sense it was a particular kind of identity.[...] The fact that teenagers were all in high school for the first time, instead of working and providing for their family from an early age, gave them time to think.[...]
Leisure gave teenagers time to reflect on where they were going.
[The Caycher in the Rye] is the first novel of the modern teenage years."

J.D. Salingers roman "The Catcher in the Rye" fra 1951 fik meget hurtigt klassiker status. Den er kommet i oplag efter oplag frem til idag og har præget adskillige generationer af unge, der let har kunnet identificere sig med den 16-årige hovedperson, Holden Caulfield, og hans problemer med at tilpasse sig de normer og værdier, der gør sig gældende i samfundet.

For mange er bogen blevet en ungdoms-bibel og Holden Caulfield et eksempel på en af de første i en lang række af utilpassede og oprørske unge i efterkrigstidens litteratur og film.

Romanen blev i 2004 genoversat af Klaus Rifbjerg, hvilket igen understreger at historien, der nu er over halvtreds år gammel, og de konflikter den behandler stadig er højaktuelle for unge den dag i dag. Selvom "Catcher in the Rye" synes bundet af sin tid og sit sted - et produkt af dette - virker det, som Peter Due Jensen siger; "fristende at se denne udgivelse som en kommentar til tiderne og samfundet netop nu"9.

I 1958 udkom Leif Panduros "Rend mig i traditionerne" der i både form og indhold blev sammenlignet med Salingers "The Catcher in the Rye". Den blev ligeledes en klassiker i Danmark og har også siden præget generationer af unge.

Den ligefremme tone og kritikken af det etablerede samfund ses som vigtige virkemidler og temaer i begge romaner, og på grundlag af de mange ligheder, mener Jonathan M. Schwartz at "Rend mig i traditionerne" "...sætter Salingers grundlæggende struktur ind i en dansk sammenhæng".

I denne opgave vil jeg analysere og fortolke de to romaner fra 50'erne, grundet begges tidsløshed og dermed også nutidige relevans.

Med hovedvægt på Salingers roman og hovedpersonen Holden, vil jeg kigge på dennes holdning til samfundet i 50'ernes USA. Endvidere vil jeg sammenligne de to romaner, der har mange fællestræk både i form og indhold, og diskutere deres fremstillinger af de samtidige normer og værdier i henholdsvis Danmark og USA.

Da begge bøgers hovedpersoner indlægges på sanatorier for sindslidende, finder jeg det nærliggende at kigge nærmere på en mulig psykiatri-faglig forklaring på de udløsende omstændigheder.

Til dette har jeg valgt psykiater R.D. Laings bog fra 1960, "The Divided Self - An Existential Study in Sanity and Madness", da denne tager udgangspunkt i at sindssygdom er en reaktion på en uudholdelig situation, altså en mulig forklaring på at omstændigheder, miljø og samfund kan være medvirkende faktorer til hovedpersonernes tilstand.

"Den udviklingspsykologiske set, rimeligt almindelige, selvoptagethed i ungdomsårene, fik en bestemt vridning hos Salinger, hvor det at være anderledes og demonstrere det over for omgivelserne, blev gjort til noget attraktivt.

Hvis den åbenlyst forlorne voksentilværelse er det, der venter, så hellere være gal end normal"
Derudover har jeg kigget på nogle forskellige analyser og fortolkninger der er lavet af "Catcher in the Rye", og taget udsagn med deraf i den grad jeg har fundet det relevant.
En del af mine kilder er danske, da disse ofte drager paralleller mellem de to romaner, hvilket de engelske kilder ikke gør.

Jeg har dog forsøgt at inddrage engelske kilder mest muligt.
"Rend mig i traditionerne" forkortes i opgaven til "RMIT" og "The Catcher in the Rye" forkortes "CITR"... Køb adgang for at læse mere

SRP: Catcher in the Rye og 50'ernes Ungdom i Dansk og Engelsk

[1]
Bedømmelser
  • 26-04-2013
    fin..................

Materialer relateret til SRP: Catcher in the Rye og 50'ernes Ungdom i Dansk og Engelsk.