Brændselscelle - effektivitet

Uddrag

Fremgangsmåde:

Forsøg 1:
I det første forsøg skulle vi undersøge brændselscellens effekt og dens nyttevirkning (virkningsgrad). Forsøget gik ud på at producere hydrogen, som ville blive anvendt som brændselscelle. Derefter skulle vi måle spændingen fra brændselscellen når den kørte (strømstyrken), den tid den kørte og den forbrugte mængde hydrogen.

Det første vi gjorde var, at vælge en brændselscelle, en strømforsyning og et amperemeter. Vi hældte demineraliseret vand ned i det to beholdere på brændselscellen, og satte låget på så vandet ikke kunne komme ud. Vi vendte brændselscellen om, for at gøre plads til det vand som brændselscellen ville afgive når den lavede brint. Vi lavede dernæst et kredsløb med brændselscellen, amperemeteret og strømforsyningen ved hjælp af nogle ledninger. Grunden til vi satte amperemeteret til, var for at nøjagtigt at kunne aflæse hvor mange amp's der løb igennem kredsløbet. Hvis dette tal blev højere end 0,5 A, ville cellen tage skade.

Da kredsløbet var korrekt tilsluttet, tændte vi for strømforsyningen, som resulterede i at brændselscellen begyndte at lave brint. Efter et par minutter var den ene beholder fyldt, og den anden var lidt over halv fyldt. Dette skyldes at der bliver lavet dobbelt så meget brint som oxygen, og derfor vil den ene beholder jo fyldes hurtigere end den anden. Da dette stadie var nået, slukkede vi for strømmen, og pillede ledningerne ud fra de forskellige apparater. Vi lavede et nyt kredsløb, som indeholdt vores brændselscelle, et voltmeter, et amperemeter og en dekademodstand (som bestod af en boks som ville lave en modstand i kredsløbet, for derefter at regne effekt og nyttevirkning ud).

Vi testede hvor lang tid det ville tage at bruge X antal ml brint ved en belastning (modstand) af en, to og tre volt. Resultaterne kan man se nedenfor. Imens vi testede tiden det ville tage at bruge X antal ml brint med en modstand, noterede vi også hvor megen volt der blev produceret, og hvor mange amperes der var. Da vi havde noteret alt, regnede vi effekten og nyttevirkningen ud. Se diskussion.

Forsøg 2:

I det andet forsøg, skulle vi undersøge hvor meget hydrogen brændselscellen brugte, når den skulle få bilen til at køre. Hvor meget hydrogen ville bilen bruge på at køre tyve meter. Vi startede med igen at lave et kredsløb med vores brændselscelle, strømforsyning og et amperemeter, for at lave noget nyt brint. Da dette var gjort, tog vi den en brint bil, og satte vores brændselscelle med hydrogen fast derpå.

Vi lagde et tyve meter målebånd på jorden, og noterede hvor meget brint hydrogen der var i brændselscellen. Da dette var gjort, satte vi bilen ned ved nul meter, og startede tiden på samme tid som vi satte ledningerne, fra brændselscellen til bilen, i. Hver femte meter noterede vi tiden, for at finde gennemsnitsfarten. Da bilen nåede tyve meter, hev vi ledningerne ud, og aflæste hvor meget hydrogen der var tilbage. Forskellen fra start til slut hydrogenet, ville være så meget som der var blevet brugt på de tyve meter... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind