Bevægelsesanalyse af baglæns stående salto
- STX 3.g
- Idræt B
- 10
- 4
- 1424
Bevægelsesanalyse af baglæns stående salto
Bevægelsesanalayse af en baglæns stående (sammenbøjet) salto trin for trin.
Idræt B - for bedre idræt er brugt som inspirationskilde.
Indhold
Stående sammenbøjet baglæns salto
A-B
B-C
C-D
D-E
E-F
F-G
G-H
H-I
Uddrag
Jeg vil i denne opgave lave en analyse af hvilke kræfter der spiller ind når en baglæns salto bliver udført.
Jeg vil særligt fokusere på hofteleddet, knæleddet, ankelleddet og skulderleddet, se på hvad der foregår i leddene, hvilke muskler der er aktive og hvilken måde musklerne arbejder på.
Men først vil jeg give et overblik over nogle primære begreber indenfor anatomi, for at give en større forståelse af hvad der sker under denne salto.
Der er forskellige typer af led, eksakt 5 typer af led:
- Glideled, som kan sidde ved ryghvirvlerne.
- Drejeled, er leddet mellem albueled og spoleben.
- Hængelled, mellem albueben og overarmsben.
- Kugleled, her er skulderleddet et eksempel på et kugleled.
- to-akset led, som sidder ved håndleddet.
Udover at vi har forskellige led, så har musklerne også forskellige måder at arbejde på:
De kan arbejde koncentrisk, det sker ved at man arbejder imod en ydre kraft, muligvis tyngdekræften.
De kan også arbejde excentrisk, her er muskelkraften mindre end den ydre kraft, man arbejder f. eks imod at en ting ikke falder mod jorden med det samme, det sker ved at man eksempelvis bøjer i knæene når man hopper, for ikke at falde imod jorden når man lander.
Vi har til sidst den funktion hvor musklerne arbejder statisk, her er muskelkraften og den ydre kraft ens, derved bliver den balanceret.
A-B:
I den første fase, fase A-B, går gymnasten fra at stå i en statisk stilling med hænderne over hovedet,
hvorefter hun nu i B kommer i en stilling for at tage forspænding til selve springet. Ved et nærmere
blik på de forskellige leds arbejde kan det ses at for at hun kan stå helt strakt benytter hun i skulderleddet deltamusklen for at holde armene strakt over sig og skulderbladet trækkes altså ved hjælp af rhompemusklen og kappemusklen indad. Gymnasten benytter også delvist knæleddet og ankelleddet til at... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind