Her får du hjælp til at analysere og fortolke digtet "Man burde". Digtet er skrevet af Benny Andersen i 1964 og kommer fra hans digtsamling Den indre bowlerhat.
Her har du et uddrag fra analysehjælpen:
Digtet er fortalt er et lyrisk jeg – men ordet ’jeg’ optræder ikke én eneste gang i digtet. I stedet benytter jeget sig af det almene, anonyme ”Man”:
man burde gå i gang
børste klips og krummer af sig
finde ud av noget
indfinde sig
styrte sig ud i Vanløse med opsmøget sjæl
Vanløse uden klips
Brugen af ’man’ giver det indtryk, at jeget gemmer sig for sig selv. Han har svært ved at tage sin egen eksistens på sig. Det skyldes, at han er i eksistentiel vildrede. Han aner ikke, hvordan han vil leve sit liv. Han forsøger at søge tilflugt i det ”man burde”, altså nogle almene normer for, hvordan man bør leve. Han overvejer med andre ord at gøre som alle andre, men det giver ham ingen svar, som han kan leve med.
Han kan se, at andre lever livet på handlekraftige måder og tager sig selv alvorligt. F.eks. når de foretager ”spændstige indkøb”. Men han har svært ved at tage deres indkøb af ”nøgleringe, svampeatlas, knystskånere” alvorligt. Jeget har svært ved at engagere sig i tilværelsen og bare leve livet – det virker meningsløst og lidt latterligt for ham.
Han overvejer i stedet en mere indadvendt livsform, hvor man forsøger at hvile mere i sig selv – men det lyder også ret anstrengende at ”hvile intenst” og ”afvente selvantændelsen”. Jeget er altså i vildrede. Skal han kaste sig ud i livet? Eller skal han trække sig tilbage i en stille selvrefleksion? Ingen af mulighederne virker tillokkende. Jegets vanskeligheder ved at træde i karakter afspejles i brugen af det anonyme ’man’ i stedet for ’jeg’.
