Analyse af "Astronaut" af Michael Strunge

Uddrag

Det kræver lige så meget talent at skabe 2000 malerier og tegninger på 10 år som det gør, at udgive 11 digtsamlinger på syv år. Michael Strunge kan på samtlige punkter sammenlignes med Vincent van Gogh; Strunge skabte et stort antal mesterværker i løbet af meget kort tid, van Gogh gjorde det samme. Desuden siges det at van Gogh var maniodepressiv , det var Strunge også.
Strunge blev født 1958 i Hvidovre og begik selvmord marts 1986. Hans død beskrives som ”punkkulturens endelig” , så man kan sige, at han var punkkulturens stemme. For lige at kort komme ind på punkkulturen, så opstod den i 80'erne med henblik på at gå imod normer og uskrevne regler i samfundet, som f.eks. at gå klædt i pænt tøj. Her gjorde punkerne det, at de klippede huller i tøjet, satte knappenåle o.l. på, netop for at være anderledes. Det var vel et råb til samfundet om dets dybe forfængelighed. Kort sagt gjorde punkerne oprør mod det etablerede system, men samtidig havde de også drømme og visioner om en bedre verden. En verden der ikke er så forfængelig og en verden der tænker mere på kollektivet end på individualitet.
Strunge var, som nævnt, maniodepressiv og endte med, i en manisk opstemthed, at sprænge ud af et vindue fra 4. sal med troen på at han kunne flyve.

Jeg vil gennem denne analyse og fortolkning af digtet Astronaut, udgivet i samlingen Verdenssøn i 1985 under pseudonymet Simon Lack. Endelig vil jeg også lave en perspektivering til Ikaros-myten.

Digtet er bygget op omkring 2 strofer og 50 verslinjer, så det er forholdsvis et enkelt og klassisk... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind