AT rapport om argumentation og logisk struktur

  • STX 1.g
  • AT (Dansk A, Matematik A)
  • Ingen givet
  • 12
  • 3895
  • PDF

AT rapport om argumentation og logisk struktur

AT rapport i Dansk A og Matematik A om argumentation og logisk struktur.

Problemformulering
Gennem analyse af teksterne ”Er fixerum narkomanens helle eller helvede?” og ”Euklids sætning 1” , påvises forskelle og ligheder i argumentationsanalyse i dansk og matematik.

I den danskfaglige tekst vil jeg redegøre for debattens emne, analysere autoritetsargumentationen samt opstille påstande, belæg og hjemmel.
Jeg vil også analysere ordvalgsargumentation, ved at undersøge gendrivelse, definerende argumentation, generaliseringer, sammenligninger, nedtoning og optoning.
Til sidst vil jeg analysere tekstens brug af appelformer samt opstille den danskfaglige tekst ved logiske sammenhænge og komme med en konklusion på debatten.

I den matematiske tekst vil jeg først undersøge autoritetsargumentation og dernæst redegøre for teksten. Derefter vil jeg analysere den logiske struktur, undersøge teksten for konjunktion, disjunktion, negation og implikation, samt lave analyse af tekstens syllogismer.

Indhold

Indledning
Problemformulering
”Er fixerum narkomanernes helle eller helvede?”. . s. 3
Påstande, belæg og hjemmel . . s. 3
Ordvalgsargumentation s. 3
Appelformer s. 4
Logiske struktur . s. 5
Konklusion på debatten s. 5

Euklids sætning 1 s. 6
Redegørelse for teksten s. 6
Analyse af den logiske struktur s. 6
Analyse af syllogismer .s. 7
Undersøgelse af konjunktion, disjunktion, negation og implikation s. 7
Konklusion s. 7
Litteraturliste . s. 8
Bilag 1 .s. 9

Uddrag

Indledning:
Argumentation er noget de fleste bruger i hverdagen. Vi bruger nemlig argumenter i vores kommunikation og debat, for at vinde modtagerens tilslutning til vores påstand.
Ved at underbygge sine påstande, med fx fakta eller egen erfaring, kan man fortolke virkeligheden, og derved er man i gang med at argumentere.

Det er vigtigt at modtageren har mulighed for enten at afvise eller godtage påstanden i argumentet, der skal være noget på spil ellers er der ikke tale om argumentation, men fx irettesættelse, redundans eller et axiom.
Et argument kan deles op i to dele, påstanden som i et argument er argumentets pointe og belægget/belæggene som begrunder påstanden. Påstanden er det som afsenderen søger tilslutning til.

Hvis vi kigger på logisk struktur, kan denne bestå af to præmisser og en konklusion, begge af kategorisk udsagn. Disse er næsten de samme som i dansk. Præmisser kan vi sige er belæggene og konklusion kan vi sige er påstanden.
Den logiske struktur betegner den struktur præmisser, belæg, konklusion, påstand osv. Den betegner også syllogismer, altså sammenregninger... Køb adgang for at læse mere

AT rapport om argumentation og logisk struktur

[2]
Bedømmelser
  • 09-10-2011
    Den er bare super god
  • 04-03-2014
    Rigtig god til inspiration, men ikke speciel dybdegående.