Anmeldelse af "Stormen i 99"

Uddrag

Alene persongalleriet er litterært sprængstof til en roman i verdensklasse, og her er det i hænderne på en yderst velskrivende Kristian Bang Foss. Dette kommer især til udtryk i passager, hvor skiftevis vejrfænomener og byens udtryk søges malet for læseren med ord, som eksempelvis når ”H.C. Ørstedsværket og Svanemølleværket vælder sig som flødeskum mod himlen”. Eller når der i et snevejr i niogfirs på lamperne hænger istapper ”så store som sværd […] I tapperne skinner det lilla og blåt side om side med zinkhvid og gråt, de hænger også fra tagrenderne, lange og truende og krystalklare”. Smukke, maleriske stemningsbilleder som disse skaber romanen igennem en skarp kontrast til de mange grimme, nærmest stygge situationer.
Det er lykkedes Kristian Bang Foss at skrive en roman, der fængsler læseren i et spændingsfelt og samtidigt rummer det smukke, det stygge, det morsomme og det triste. Romanen vækker stof til eftertanke og åbner øjnene for, at livet – og måske især vejen fra ung til voksen – rummer potentiel skam. Kristian Bang Foss har ikke udgivet mange bøger, men med en roman som denne, er forfatterskabet alligevel stort. Jeg vil vente i spænding på en storm af unikke og underholdende romaner fra den smålatrinære, smukt formulerende forfatter... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind