[18]

Ane-Mette

I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere og fortolke novellen “Ane-Mette”. Novellen er skrevet af Henrik Pontoppidan. Den er udgivet i tre forskellige versioner, og vores analysehjælp bruger den version, der optræder i første bind af tekstsamlingen Fortællinger fra 1899. Analysehjælpen kan dog sagtens bruges til de andre versioner.

“Ane-Mette” skildrer to små pigers begravelser. Ane-Mette var fattig og skal nu graves op, fordi hendes mor, Elsebeth, ikke har råd til at forlænge gravstedet. I stedet skal graven overtages af rigmandsbarnet Kjesten, der får en overdådig begravelse. Elsebeth må i stedet snige sig til at genbegrave sin datter i et hjørne af kirkegården uden ceremoni.

Analysehjælpen indeholder:

Sådan bruger du analysehjælpen.

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

“Ane-Mette” fortælles af en alvidende tredjepersonsfortæller, som flere steder har en ironisk fortællestil. Dette ses fx i den negative beskrivelse af kirkens folk under Kjestens begravelse:

Den lille Degn vimsede omkring inde i Kirken som en Skade, hviskede og tiskede embedsivrig med Provsten, snoede sig med udtryksfuld Deltagelse om den sørgende Fader og den hulkende Moder og ledede endelig Salmesangen med et saa ødselt Forbrug af Stemmekraft, som om han var betalt for det . . . hvad han forøvrigt ogsaa var. Provsten holdt en Tale paa en stiv Klokketime foran Kisten.

Degnen synge med et “ødselt Forbrug af Stemmekraft”, altså virkelig højt. Han er nemlig blevet betalt godt af Kjestens forældre. Sammenligningen med en skade er negativ, idet skaden ifølge folketroen er en grisk fugl. På samme måde holder provsten en overdrevet lang tale, fordi han er blevet betalt for det.

Ironiens funktion er først og fremmest at levere en samfundskritik. Kritikken går på, at kirken er med til at understøtte de uretfærdige klasseforskelle, fordi kirken kun er interesseret i at hjælpe dem, der kan betale for det. Derudover bidrager novellens ironi med humor i en ellers trist historie.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Ane-Mette

[18]
Bedømmelser
  • 10-05-2022
    Givet af 1.g'er på STX
    Det er lige hvad man skal bruge
  • 15-05-2022
    Givet af 1.g'er på STX
    God, men mangler uddybning
  • 05-01-2023
    Elsker!!!!!!
  • 06-05-2022
    Givet af 2.g'er på STX
    mega god!!!!!!