Foster

Her får du hjælpe til at analysere og fortolke Klaus Rifbjergs digt “Foster”. Du kan også lytte til vores podcast om digtet, hvor vi går i dybden med hver enkelt strofe.

Resumé

Det lyriske jeg dukker op som foster i samlingens andet digt. Det er et usædvanligt lyrisk jeg, som fortæller fra fosterets perspektiv. Den gravide mor er på vandretur i Jylland i 1931, og fosteret oplever turen, mens det gør sig tanker om sit kommende liv. 

I den første strofe beskriver det lyriske jeg sig selv gennem billedsprog. Det er en natugle, en fosterfisk og en gummimand, som gennem morens navle begejstret aner byen Horsens. I strofe 2 sparker fosteret i morens mave, mens det morer sig over damerne, der går på vejen. Fosteret er ikke påvirket af samtidens økonomiske depression, men har det lunt og godt som en lille hundestejle, der svømmer i kroppens skov af indre organer.

I strofe 3 tænker fosteret på, hvordan det skal nyde fremtidens sengedyner. Endnu befinder det sig komfortabelt i morens mave. 

I strofe 4 beskriver fosteret sin udvikling i billedsprog. Det er først vokset fra at være på størrelse med en ært til at blive et rosenkål. Siden er det gået fra haletudse til pattegris. Billedligt er det som at rejse i en sporvogn. 

I den femte strofe tænker fosteret på sig selv og moren i en slags reklamesprog. De er et smart moderne produkt, nemlig en kvinde med indbygget barn.

I digtets afsluttende strofe møder vi et sprog om samfundet. Fosteret tænker sig allerede som et uafhængigt individ. Som dog stadigvæk bor i morens trygge mave. Billedligt befinder fosteret sig i sin egen private have, hvor det fra sin liggestol kan se morens aorta (hovedblodåren) rejse sig som en smuk plante. 

Ordforklaringer

Depressionen: den store økonomiske krise og arbejdsløshed, som ramte det meste af verden i 1930'erne. 

filodendron: en haveplante. Det latinske navn betyder frit oversat et kærlighed...