Analyse af filmen Titanic

  • HTX 2. år
  • Dansk A
  • Ingen givet
  • 6
  • 3815
  • PDF

Filmanalyse: Analyse af filmen Titanic

Analyse af filmen "Titanic" fra 1997 af James Cameron.

Uddrag

Da James Camerons film ”Titanic” havde premiere i 1997, var den på alle måder nyskabende. Filmholdet havde gennem mange måneder arbejdet i døgndrift på at skabe en film, der på alle måder var ligesom luxuslineren Titanic selv – størst, dyrest og flottest. Lige siden Titanics forlis i 1912 var adskillige film blevet indspillet, men James Camerons mesterværk var det eneste, der formåede at indgyde et realistisk indtryk.

Filmen tager udgangspunkt i en rammefortælling, hvor skattejægeren Brock Lovett er besat af drømmen om at finde diamanten ”La Cour de la Meer” – Havets Hjerte. Denne diamant menes at have befundet sig i en af kahytterne på Titanic, da skibet stødte mod et isbjerg på en kold aprilnat og sank mindre end tre timer efter. Brock Lovett udforsker med sammen med sit hold vraget ved hjælp af en miniubåd og en fjernstyret robot, og det lykkes dem at finde det pengeskab, man mener, diamanten skulle have befundet sig i. Pengeskabet bliver bragt op til overfladen, men viser sig imidlertid at være fuldstændig tomt, med undtagelse af nogle gamle tegninger. En af disse tegninger viser sig at forestille en nøgen kvinde, der bærer den sagnomspundne diamant, og pressen, der er repræsenteret på efterforskningsskibet, bruger dette billede i en nyhedsudsendelse. Et sted langt derfra, på landjorden i USA, sidder en gammel dame og følger med i nyhedsudsendelsen, da hun ved et tilfælde kommer til at se billedet – og herefter begynder begivenhederne at tage fart. Brock Lovett får et opkald fra denne dame, der kan fortælle, at det i pengeskabet fundne billede forestiller hende som ung, og på ægte amerikansk vis bliver damen fløjet ud til efterforskningsskibet med helikopter. Brock Lovett er naturligvis stærkt interesseret i at høre hendes historie – gennem den kan han muligvis finde ud af, hvor han skal finde diamanten.
Rammefortællingen illustreres, da den gamle dame, Rose Calvert, begynder sin beretning, og vi ser nu handlingen foregå den 10. april 1912, dagen, hvor Titanic påbegyndte sin skæbnesvangre jomfrurejse. Den unge Rose (Kate Winslet) er forlovet med en rigmandssøn, og de skal sammen rejse fra Southampton i England til New ...

---

Vi ser de første glimt af Roses trang til frigørelse under festen på tredie klasses dæk. Der er gang i den, og det er helt andre vilkår, end Rose normalt har oplevet. Men at det er det, hun altid har drømt om, kommer til udtryk, da hun smider skoene og begynder at opføre sig som en frigjort pige – endnu en påvirkning fra 90'erne – hun viser ”gutterne”, at hun både kan drikke og ryge, og så viser hun en hidtil uset kvindelig styrke frem – hun står på tæer, noget der ikke er nogen af de ellers hårde mænd, der ville være i stand til. I starten benægter hun at kende noget til de danse, der opføres, men enten lærer hun meget hurtigt, eller også har hun smugtrænet tidligere. I hvert fald viser hun sig hurtigt, sammen med Jack, at blive festens midtpunkt, da de opfører en lille step-dans på dansegulvet. Også her ser vi, at filmen fortrinsvis er henvendt til den yngre generation; de fleste unge vil finde den musik, der bliver spillet under tredie klasses fest, festlig og munter, mens den samme gruppe efter al sandsynlighed vil finde den musik, der bliver spillet på første klasse, dødkedelig, en effekt der er med til at understrege, hvor kedeligt livet på første klasse egentlig er, og... Køb adgang for at læse mere

Analyse af filmen Titanic

[14]
Bedømmelser
  • 19-04-2006
    Meget flot, ligesom man tror man er ved at læse det færdig er der meget mere.. personen kommer ind på rigtig meget! n1
  • 02-06-2006
    flot lavet. Exceptionelle ord! Men nu hvor det var en analyse havde jeg regnet med lidt mere analyse
  • 23-05-2015
    fin nok analyse af filmen
  • 19-03-2012
    Givet af 3.g'er på STX
    Meget indviklet og lang