[6]

En kærligheds­historie

I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere novellen ”En kærlighedshistorie” af Naja Marie Aidt. Vi gennemgår de vigtigste elementer i teksten, som det er godt at have med i analysen. Derudover får du også et resumé af teksten, ordforklaringer samt hjælp til at fortolke og perspektivere den. 

Naja Marie Aidt (f. 1963) er en dansk forfatter, der har udgivet en række litterære værker i vidt forskellige genrer. Tematisk kredser hendes tekster ofte om det moderne liv og måden, vi mennesker lever med hinanden på. Novellen ”En kærlighedshistorie” er en del af novellesamlingen Vandmærket, der udkom i 1993. 

Uddrag

Her kan du læse et uddrag af vores analysehjælp:

Titlen er gådefuld, men ironisk

Titlen ”En kærlighedshistorie” er gådefuld, fordi vi ikke umiddelbart opfatter novellen som en historie om kærlighed. Louisas eneste virkelige kærlighedshistorie handler om forholdet til den utro ekskæreste Ole, men det er flere år siden, og deres forhold blev aldrig fuldbyrdet rent seksuelt. Nu bor hun ironisk nok alene i den kærlighedslejlighed, som Ole ellers havde fundet til dem begge to. 

Teksten er ikke tydelig om, hvem eller hvad Louisa retter sin kærlighed imod. Men vi kan forstå kærligheden som rettet imod hende selv. Hun har i hvert fald kun sex med sig selv, og onanien og sexfantasierne giver hende så meget nydelse, at hun ikke lader til at savne en partner. Når hun ligger i vandet, er hun tværtimod selv ”sikker på at kunne opfylde sine ønsker”. Louisas kærlighed kan på en måde siges at være rettet mod hendes eget driftsliv. Hun er besat af sin egen nydelse og sit eget univers. 

Titlen kan altså forstås sådan, at den refererer ironisk til Louisas kærlighed til sig selv, sin egen nydelse og sin egen fantasiverden. Det virkelig triste er, at hun ikke selv kan se, at det er med til at isolere hende endnu mere fra andre mennesker.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

En kærlighedshistorie

[6]
Bedømmelser
  • 04-04-2022
    Givet af 1.g'er på STX
    Den er godt til at hjælpe en men der mangler symbolik.
  • 17-04-2023
    Givet af Studerende på 1. år
  • 19-01-2023
    Givet af HHX-elev på 1. år
  • 07-11-2022
    Givet af 3.g'er på STX