Her får du hjælp til at analysere og fortolke novellen ”Kvinden”. Novellen er skrevet af Illa Christensen i 1884 og udgivet i Skitser. Første Samling.
Kvindestatuens identitet bliver bestemt udefra
Tekstens første halvdel viser, hvordan kvindestatuens identitet hele tiden bliver bestemt udefra. Kunsteksperterne bestemmer skiftevis, at hun er slavinde, gudinde og en helt almindelig ung kvinde. Senere holder alle betragterne hende fast i rollen som en ung, ophøjet kvinde, der står i modsætning til de mere sanselige, erotiske statuer, der befinder sig på samme museum. Den mandlige måne gør det samme, da den taler pænt om hendes livagtige udtryk, inden den kaster sig over en af de nøgne statuer.
Imens brænder den unge kvindestatue inde med et voldsomt begær, som ingen giver hende mulighed for at udtrykke eller udleve. Det viser sig, da teksten i anden halvdel skifter til indre synsvinkel, og statuen bliver besjælet. Statuen hører hver dag, hvordan alle beundrer hende, men det er en form for beundring, der skubber hende væk og fjerner hende fra de mennesker, der betragter hende.
Hun bliver opfattet som noget, der kan nydes med sjælen, men ikke med kroppen og sanserne. Der er fx ingen, der ønsker at se, at hun også har erotiske sider. De ser ikke dybere end til det tøj og det slør, der dækker hendes krop – og de vender i øvrigt hurtigt blikket i retning af de statuer, der ikke er påklædte.