På de næste sider får du hjælp til at analysere “Fattigliv”. Reportagen er skrevet af Herman Bang og udkom i 1880 i avisen Nationaltidende.
Hvis du har behov for mere hjælp til at komme i gang med analysen på egen hånd, anbefaler vi, at du læser vores generelle vejledning til novelleanalyse, da reportagen har mange novelletræk:
De negative tilstande personificeres
Reportagen indeholder en del personifikationer. En personifikation er et sprogligt billede, hvor et abstrakt begreb bliver tillagt menneskelige egenskaber. I ”Fattigliv” er det især negative, destruktive tilstande som elendighed og drukkenskab, der bliver personificerede:
Vi hører bl.a. om ”drukkenskabens impotente klynken”. ”Elendigheden, der raver om i mørke og falder over sine egne ben,” er et andet eksempel. På samme måde hører vi, at “Hjælpeløs elendig nøgenhed havde født dem til elendighed.”
Andre steder er det sulten, som personificeres:
De sad pa hug i sengen, blåfrosne, og stirrede på os. Således sløvt og misundeligt stirrer kun sulten. Hvad dette blik misunder os, er ikke klæder, ikke lykke, intet uden kødet på vor krop ...
Drukkenskab, elendighed, sult og hjælpeløs elendig nøgenhed er abstrakte begreber, som bliver beskrevet, som om de er konkrete væsner med en vilje til at ødelægge de fattige. Personifikationerne gør begreberne mere levende i fremstillingen og understreger, hvordan de truer de fattige på deres eksistens.
Kristne billeder og sammenligninger
Sproget indeholder også flere henvisninger til kristendommen fortællinger og billedsprog. Henvisningerne til kristendommen har formentlig den funktion, at de skal prikke til læsernes selvopfattelse som gode, samvittighedsfulde kristne. Jegfortælleren håber formentlig, at læserne på den måde føler sig mere oplagte til at vise barmhjertighed og næstekærlighed overfor de fattige.
