Her får du hjælp til at analysere digtet "Engang". Digtet er skrevet af Klaus Rifbjerg i 1965. Vi fokus på følgende i analysehjælpen:
Vil du have mere hjælp til din analyse af digtet, kan du bruge vores vejledning til digtanalyse.
Det barnlige og det voksne jegs stemmer blander sig i digtet
Den sproglige stils variation i digtet kan forklares med, at der er to fortællerstemmer, der blander sig med hinanden. Der er dels det voksne jegs fortællerstemme, som især er tydelig i begyndelsen og slutningen af digtet. Dels er der det barnlige jegs stemme, som det voksne jeg forsøger at genkalde sig igennem det meste af digtet.
Denne blanding af fortællerstemmer skyldes, at det voksne jeg forsøger at beskrive barndommen, sådan som han oplevede den, da han var barn. Men han forsøger samtidig at reflektere over, hvordan barndommens verden forsvandt, da han blev stor nok til at erkende sin egen dødelighed.
Jeget forsøger altså både at leve sig ind i barndommen og betragte den udefra. Det er årsagen til, at sproget af og til virker voksent, mens sproget andre gange er mere barnligt. Der er eksempelvis noget barnligt over beskrivelsen af den frokost, der plejede at vente på jeget, når han kom hjem fra skole:
(fem stykker: et med leverpostej,
et med spegepølse, et med kødpølse,
et med æble og et stykke franskbrød med ost) –
og spiste den.
Den barnlige begejstring skinner igennem den meget specifikke beskrivelse af den helt almindelige, jævne frokost.