Amagerdigte af Klaus Rifbjerg

Uddrag

Min problemformulering lyder således:

Giv en analyse og fortolkning af udvalgte digte fra ”Amagerdigte” af Klaus Rifbjerg, idet du i særlig grad fokuserer på billedet af barndommen og oplevelsen af døden.
Sæt digtsamlingen i relation til forfatterskabets første tiår (1956-1965).

I henhold til min problemformulering vil jeg gribe opgaven an på følgende måde:
Først vil jeg give en kort introduktion af forfatteren Klaus Rifbjerg rent biografisk, redegøre for hans baggrund og selve forfatterskabet generelt og lede dette videre til selve digtsamlingen ”Amagerdigte”, hvor jeg helt overordnet vil danne mig et overblik over og gøre rede for digtsamlingen indholdsmæssigt. Herefter vil jeg i overensstemmelse med min problemformulering gå videre med at analysere nogle af digtene med særlig fokusering på billedet af barndommen og oplevelsen af døden, hvorefter jeg sætter hele digtsamlingen i relation til Klaus Rifbjergs øvrige forfatterskab fra debuten i 1956 til udgivelsen af ”Amagerdigte”. Slutteligt drager jeg en konklusion på hele mit arbejde.

(...)

Saglighed
Dette digt, som er det tredje sidste i digtsamlingen, tematiserer ligeledes forfatterens oplevelse af døden, dog på et lidt anderledes plan, han beretter om sin fars død og begravelse. Digtet er komponeret i 14 strofer med forskellig antal verslinier. Rytmen er ligesom i Kanariefuglens Begravelse helt fri, så dette er igen et prosadigt. I dette digt er den ydre tid placeret omkring faderens død i juni 1965: ”Man bliver så mærkelig saglig/ når nogen dør./ Jeg hentede min far alene/ fra hospitalets kapel.” og i sidste linie: ”…grå himmel i begyndelsen af juni.”
Netop her slås det fast at det er Rifbjergs fars død i juni der fortælles om. Den indre tid er lidt vanskelig at fastlægge, men det strækker sig over tiden fra Rifbjerg henter sin far fra hospitalets kapel, og til han atter kører hjem efter at have afleveret faderen, jeg vil gætte på omkring en halv times tid. Hovedpersonen i digtet er igen forfatteren selv, og ellers medvirker faderen og ”uniformerne”, som Rifbjerg i digtet kalder ligvognschaufføren og de andre tilstedeværende omkring bisættelsen. Digtet er kronologisk fremadskridende, så de forskellige stedangivelser i digtet er først ved hospitalets kapel, dernæst i bilen på vej mod kirkegården, så på selve kirkegården og til sidst på vejen hjem i bilen igen. Sproget er letlæseligt som er typisk for et prosadigt og Amagerdigte i øvrigt... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind