SRO om alkohol som identitetsskaber for unge

  • STX 2.g
  • SRO (Engelsk A, Psykologi B)
  • 10
  • 9
  • 2853
  • PDF

SRO om alkohol som identitetsskaber for unge

SRO i Engelsk A og Psykologi B om alkohol som identitetsskaber for unge.

Opgaven behandler manges unges brug af alkohol til at forme deres identitet.

Uddrag af indledning:
"... I min opgave om alkohol vil jeg først ved hjælp af nogle psykologiske teorier, blandt andet nogle teorier fra de to teoretikere Riesman og Erikson, redegøre for unges identitetsdannelse i det senmoderne samfund, og for hvordan alkohol kan spille en rolle i denne. For udviklingen om at alkohol nærmest ikke kan undværes til nogen arrangementer længere, kan kun betyde at det spiller en væsentlig rolle i unges identitetsdannelse. På baggrund af min redegørelse vil jeg så lave en analyse af uddraget fra romanen ”Smashed” og uddraget fra romanen ”Paula Spencer's Wedding and Marriage”.
Til sidst vil jeg med udgangspunkt i analysen, diskutere hvorfor unge mennesker drikker alkohol, og hvilke konsekvenser det kan have for dem senere i livet."

Indhold

Indledning side 2
Redegørelse side 2
- Teorier om unges identitetsdannelse side 2
- Erikson og Riesman side 2
- Eksistentiel psykologi side 3
- Alkohols indflydelse på unges identitetsdannelse side 4
Analyse side 5
- Smashed side 5
- Paula Spencer's Wedding and Marriage side 6
Diskussion side 7
Konklusion side 8
Litteraturliste side 9

Uddrag

Redegørelse
I det nedenstående afsnit vil jeg ved hjælp af nogle af Eriksons og Riesmans teorier redegøre for unges identitetsdannelse, og for hvordan alkohol kan spille en rolle i denne.

TEORIER OM UNGES IDENTITETSDANNELSE
Erikson og Riesman
Alkohol for danske unge er i dag blevet den helt store nøgle til popularitet, fællesskab og venskab. Hvis ikke man som 8. klasses elev er begyndt at drikke, er man så godt som ude af fællesskabet.
Eftersom alkohol i det senmoderne samfund er blevet så vigtigt, føler mange unge sig ofte forpligtigede til at hoppe med på bølgen, og begynde at drikke i en meget ung alder. Til at beskrive denne udvikling, kan man bruge David Riesmans begreb om den gruppestyrede karaktertype, altså at de unge er blevet mere og mere påvirkelige og følsomme overfor andres handlinger og ønsker. Hvis nogle fra klassen er begyndt at drikke, og den unge ikke ønsker at falde uden for gruppen, er det letteste bare at følge vennernes handlinger, og drikke med, så man igen er en del af fælleskabet.
Det at drikke alkohol er også stærkt forbundet med hele omstillingen fra barn til voksen. For ikke at blive set som umoden, er fuldskab simpelthen en nødvendighed. Det som Erik Erikson ville kalde identitetskrise, hvor de unge skal finde ud af hvem de i det hele taget er.
I hele overgangen fra barn til voksen sker der en masse ændringer, hvor de unge udvikler sig. Ifølge Erikson er dette et såkaldt psykosocialt moratorium, som giver unge lov til at afprøve forskellige roller i livet og få et slags frirum til at udvikle sig.
Men udover udvikling og fællesskab, er der jo også en anden altafgørende faktor, nemlig popularitet. Popularitet og alkohol går nærmest hånd i hånd. Der ligger et konstant pres på de unge, om at skulle passe ind i en gruppe, og tænke på hvad mon de andre tænker om én. Det kommer bag på mange. ”Jeg blev overrasket over, hvor svært det er for de unge ikke at drikke. Man regnes først ... Køb adgang for at læse mere

SRO om alkohol som identitetsskaber for unge

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.