[49]

Analyse af dokumentar­film

Her er vores vejledning til at analysere dokumentarfilm. Modellen kan fx bruges i Dansk, Mediefag og Engelsk, da alle disse fag kan involvere analyse af dokumentarfilm. 

En dokumentarfilm er kendetegnet ved, at den forsøger at dokumentere virkeligheden. Dokumentarfilm betragtes altså som sagprosa/non-fiktion. Dokumentarfilm kan benytte en række virkemidler til at påvirke modtagerne og anlægge en bestemt vinkel på deres emne, så der vil ofte være interessante elementer at undersøge i en analyse.

Hvis du ikke ved, hvor du skal begynde din dokumentaranalyse, kan du starte med at læse vores korte analysemodel. Hvis du allerede ved, hvilke punkter du skal ind på, kan du blot gå videre til de relevante sider i indholdsfortegnelsen.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra analysemodellen:

Rekonstruktioner

Rekonstruktioner er opstillede sekvenser, hvor dokumentarfilmens instruktør prøver at genskabe en situation, som der ikke var mulighed for at filme direkte. Ofte vil rekonstruktioner involvere skuespillere eller statister, men i nogle tilfælde har instruktøren også mulighed for at få de personer, som var med i den oprindelige hændelse, til også at deltage i rekonstruktionen. 

Der kan være forskellige grunde til at bruge rekonstruktioner. De kan være en central fremstillingsform i historiske dokumentarer (især hvis de går langt tilbage i historien). Rekonstruktioner kan dog også være nyttige i dokumentarer om kriminalsager, fordi man jo sjældent har haft mulighed for at filme selve forbrydelsen. 

Rekonstruktioner kan være med til at gøre en dokumentarfilm mere fængende, fordi man får et tydeligere indtryk af de begivenheder, som dokumentaren beskriver. Rekonstruktionerne kan dog også påvirke filmens troværdighed negativt, hvis modtagerne får indtryk af, at instruktøren har overdrevet brugen af dramatiske virkemidler, så rekonstruktionen ikke fremstår realistisk. Tilsvarende kan det give et troværdighedsproblem, hvis instruktøren fremstiller noget som en autentisk feltoptagelse, selvom det egentlig er en rekonstruktion.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Analyse af dokumentarfilm

[49]
Bedømmelser
  • 21-03-2019
    Givet af HF-elev på 1. år
    Giver et udmærket overblik over en analysemodel for dokumentarfilm. Opsummerer alle vigtige ting og begreber og skaber dermed et godt overblik.
  • 20-12-2015
    Givet af HF-elev på 2. år
    Den her vejledning hjalp mig med at skrive 7 sider i min SSO. Virkelig god hjælp når man bare tager det punkt for punkt (y)
  • 13-03-2024
    Givet af 3.g'er på STX
    Redder min SRP!
  • 05-06-2016
    Fin